Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
og fromhed. Deres modstand mod pavedømmet skyldtes, at de kendte „den hellige stols“<br />
vildfarelser. Og netop dette gav deres vidnesbyrd større kraft. {MBF 201.4}<br />
„Nu vil jeg gerne stille et underligt spørgsmål,“ sagde Latimer. „Hvem er den flittigste<br />
biskop og prælat i hele England? … Jeg ser, I lytter og spidser øre, at jeg skal sige jer hans<br />
navn. … Jeg skal sige jer det, det er Djævelen! … Han er aldrig borte fra sit bispedømme, …<br />
kald på ham, når I vil, han er altid hjemme. … Han har altid hånden på ploven. … Jeg<br />
garanterer jer, I finder ham aldrig uvirksom. Hvor Djævelen bor, … dér hedder det: bort med<br />
bøgerne og frem med kerterne, bort med biblerne og frem med rosenkransen; bort med<br />
evangeliets lys og frem med de tændte lys, selv ved højlys dag! … Ned med Kristi kors og<br />
frem med skærsildens lommetyv. … Ikke noget med at klæde de nøgne, de fattige og<br />
hjælpeløse, men pynte helgenbilleder og stok og sten med rige og strålende klæder. Frem med<br />
menneskers overleveringer og love, ned med Guds overleverings allerhelligste ord. O, om<br />
vore prælater var lige så flittige til at så den gode læres sæd, som Satan er til at så klinte og<br />
giftigt rajgræs!“6 {MBF 201.5}<br />
Det store princip, disse reformatorer hævdede — det samme, som var blevet hævdet af<br />
valdenserne, Wicliff, Johan Huss, Luther, Zwingli og deres tilhængere — var Bibelens<br />
ufejlbarlige myndighed som rettesnor for tro og praksis. De benægtede, at paver, kirkemøder,<br />
kirkefædre og konger havde ret til at herske over samvittigheden i religiøse spørgsmål.<br />
Bibelen var den højeste myndighed, og ud fra den bedømte de alle læresætninger og påstande.<br />
Troen på Gud og hans ord holdt disse fromme mænd oppe, når de ofrede deres liv på bålet.<br />
Da flammerne slog op om Latimer, råbte han til sin lidelsesfælle: „Vær ved godt mod! Ved<br />
Guds nåde skal vi i dag tænde et sådant lys i England, at det aldrig nogen sinde skal<br />
slukkes.“7 {MBF 202.1}<br />
I Skotland var den sandhedens sæd, som var sået af Columba og hans medarbejdere, aldrig<br />
helt blevet udryddet. Århundreder efter at Englands kirker havde bøjet sig for Rom, havde<br />
skotterne bevaret deres frihed. Men i det tolvte århundrede fik pavekirken også magten i<br />
Skotland, og i intet andet land havde den et mere uindskrænket herredømme. Intet sted var<br />
mørket tættere. Dog trængte lysstråler gennem mørket med løfter for kommende tider.<br />
Lollarderne kom fra England med Bibelen og Wicliffs lære og gjorde meget for at bevare<br />
kendskabet til Bibelen, og hvert århundrede havde sine vidner og martyrer. {MBF 202.2}<br />
Samtidig med den store reformations begyndelse udkom Luthers skrifter og derpå<br />
Tyndales engelske Nye Testamente. Uden at præsterne opdagede det, vandrede disse<br />
sendebud i stilhed over bjerg og dal og tændte nyt liv i sandhedens fakkel, som var nær ved<br />
at slukkes, så den igen kom til at lyse op i Skotland og gøre ende på den undertrykkelse, Rom<br />
havde udøvet i fire hundrede år. {MBF 202.3}<br />
Nu gav martyrernes blod bevægelsen ny drivkraft. De katolske ledere, som pludselig blev<br />
klar over den fare, der truede deres sag, bragte nogle af Skotlands ædleste sønner på bålet.<br />
149
Change language