Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
På sine rejser i Bokhara opdagede han, at en afsides boende gruppe mennesker troede på
Herrens nært forestående komme. Han siger også, at araberne i Yemen „er i besiddelse af en
bog, som de kalder Seera. Den omtaler Kristi andet komme og hans herlige rige. De venter,
at store begivenheder skal indtræffe i 1840.“20„I Yemen tilbragte jeg seks dage sammen med
Rekabs børn. De drikker ikke vin, planter ingen vingårde, sår ingen sæd, bor i telte og husker
den gode, gamle Jonadab, Rekabs søn; i deres selskab fandt jeg børn af Israel, af Dans stamme,
der ligesom Rekabs børn forventer Messias’ nært forestående komme i himlens
skyer.“21 {MBF 290.3}
En anden missionær opdagede, at der levede mennesker med en lignende tro blandt de
tatariske folkeslag. En tatarisk præst spurgte missionæren, hvornår Kristus ville komme anden
gang. Da denne svarede, at han intet vidste om det, blev præsten højligt forbavset over en
sådan uvidenhed hos et menneske, som foregav at undervise i Bibelens lære. Den tatariske
præst sagde, at han selv på grundlag af profetien troede, at Kristus ville komme igen omkring
1844. {MBF 290.4}
Så tidligt som i 1826 begyndte forkyndelsen af adventbudskabet i England. Bevægelsen
blev ikke så velorganiseret som i USA, og det nøjagtige tidspunkt for genkomsten blev ikke
så almindeligt forkyndt, men de store sandheder om Kristi nært forestående komme i kraft og
herlighed blev alligevel udbredt i vide kredse — ikke kun blandt mennesker uden for
statskirken. En engelsk skribent ved navn Mourant Brock oplyser, at henved 700 præster i
den engelske statskirke forkyndte „dette evangelium om riget.“ Det budskab, som fastsatte
tidspunktet for Herrens komme til 1844, blev også forkyndt i England. Der blev sendt
litteratur om Kristi genkomst fra USA, og den fandt vid udbredelse. Bøger og tidsskrifter blev
optrykt i England. I 1842 rejste den engelskfødte Robert Winter, der havde antaget
adventtroen i USA, tilbage til sit fædreland for at forkynde budskabet om Herrens komme.
Mange forenede sig med ham i dette arbejde, og budskabet om dommens time blev forkyndt
rundt omkring i England. {MBF 290.5}
Midt i Sydamerikas barbari og præstevælde studerede en spansk jesuit ved navn Lacunza
Skriften og fandt sandheden om Kristi snarlige genkomst. Da han følte sig tilskyndet til at
forkynde denne advarsel, men ville undgå romerkirkens fordømmelse, offentliggjorde han
sine anskuelser under pseudonymet „Rabbi-Ben-Ezra,“ for at man skulle tro, at han var en
omvendt jøde. Lacunza levede i det 18. århundrede, men det var først i 1825, at hans bog, der
var nået til London, blev oversat til engelsk. Dens udgivelse bidrog til at stimulere den
interesse for Jesu genkomst, der allerede var ved at blive vakt i England. {MBF 291.1}
I Tyskland var denne lære blevet fremført i det 18. århundrede af Bengel. Han var præst i
den lutherske kirke og en anset bibelforsker og kritiker. Da Bengel var færdig med sin
uddannelse, „helligede han sig det teologiske studium, hvilket passede godt med hans
alvorlige, religiøse indstilling, som blev styrket af hans opdragelse. Som andre tænkende unge
221