Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
De kristne i kirkens første tider var i sandhed et særligt folk. Deres ulastelige opførsel og
urokkelige tro virkede som en stadig irettesættelse, der forstyrrede synderens fred. Skønt de
var så få og hverken havde penge eller rang, var de en skræk for de gudløse, overalt hvor
deres karakter og lære blev kendt. Derfor hadede de gudløse dem, ligesom den gudløse Kain
hadede Abel. De mennesker, der søgte at frigøre sig for Helligåndens hæmmende bånd,
dræbte Guds børn af samme grund, som Kain dræbte Abel. Det var også af denne årsag,
jøderne forkastede og korsfæstede Jesus. Hans rene hellige karakter var en stadig
irettesættelse af deres egenkælighed og fordærvelse. Og lige siden har de mennesker, der
elsker synden, hadet Kristi disciple. {MBF 38.2}
Hvordan kan evangeliet så kaldes et budskab om fred? Da Esajas forudsagde Messias’
fødsel, sagde han, at Messias skulle kaldes „Fredsfyrste.“ Da englene forkyndte for hyrderne,
at Kristus var født, sang de over Betlehems marker: „Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!“8Disse profetiske udtalelser synes at være i strid med
Jesu ord: „Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at
bringe fred, men sværd.“9Men rigtigt forstået er der fuldkommen overensstemmelse mellem
disse udtalelser. Hvis kristendommen blev efterlevet, ville den bringe fred, harmoni og lykke
på hele jorden. Den ville skabe et broderskab mellem alle, der anerkender dens lære. Kristus
kom for at forsone mennesker med Gud og med hinanden. Men verden står stort set under
Satans kontrol — og han er Kristi værste fjende. Evangeliet indeholder livsprincipper, som
står i skarp modsætning til verdslige menneskers vaner og ønsker, og derfor gør de oprør imod
det. De hader den renhed, der afslører og fordømmer deres synder, og forfølger og dræber
dem, der opfordrer dem til at rette sig efter evangeliets retfærdige og hellige krav. Det er i
denne betydning — fordi dets ophøjede sandheder fremkalder had og strid — at evangeliet
kaldes et sværd. {MBF 38.3}
Det uudgrundelige forsyn, som tillader, at de gudløse forfølger de retfærdige, har været en
gåde for mange, som er svage i troen. Nogle er endog rede til at kaste troen på Gud bort, fordi
han tillader, at det går de mest gudløse godt, mens de bedste bliver pint og plaget af dem.
Hvordan kan en retfærdig, nådig og almægtig Gud tillade, at en sådan uret finder sted? Dette
er et spørgsmål, som vi ikke skal befatte os med. Gud har givet os tilstrækkelige beviser på
sin kærlighed, og vi skal ikke tvivle på hans godhed, fordi vi ikke kan forstå, hvordan hans
forsyn fungerer. Da Jesus forudså den tvivl, som ville plage hans disciple i prøvelsens stund,
sagde han: „Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de
forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“10Jesus led mere for os, end nogen af hans efterfølgere
vil komme til at lide på grund af onde menneskers grusomhed. De mennesker, der bliver udsat
for tortur og gjort til martyrer, følger blot i Guds kære søns fodspor. {MBF 39.1}
„Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte.“11Han glemmer ikke sine børn, men han tillader
de gudløse at vise deres sande karakter for at de, der ønsker at gøre hans vilje, ikke skal tage
fejl af dem. Men de retfærdige bliver udsat for prøvelser, for at de selv kan blive lutret, således
23