Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
vejledning og under Guds ånds førelse; så nu holder vi den første og ikke den syvende dag<br />
hellig. Søndagen betyder og er nu Herrens dag.“ {MBF 360.2}<br />
Som tegn på den katolske kirkes autoritet henviser katolske forfattere til „selve den<br />
handling at flytte hviledagen til søndag, som protestanter godkender; … fordi de ved at holde<br />
søndagen hellig anerkender kirkens magt til at indstifte helligdage, og til at kalde det en synd<br />
at overtræde dem.“38Kan ændringen af sabbatten da være andet end tegnet eller mærket på<br />
Romerkirkens autoritet — „dyrets mærke“? {MBF 360.3}<br />
Romerkirken har ikke opgivet sit krav på overhøjhed, og når verden og de protestantiske<br />
kirker anerkender den helligdag, romerkirken har indført, og forkaster Bibelens sabbat,<br />
anerkender de denne overhøjhed. De henviser måske til, at traditionerne og kirkefædrenes<br />
myndighed støtter denne ændring, men hvis de gør det, glemmer de selve det princip, som<br />
skiller dem fra romerkirken — at „Bibelen og Bibelen alene er protestanternes religion.“<br />
Katolikkerne ser, at protestanterne bedrager sig selv og med vilje lukker øjnene for sagens<br />
kendsgerninger. Når bevægelsen for tvungen søndagshelligholdelse får vind i sejlene, vil<br />
katolikkerne fryde sig, for så kan de være sikre på, at hele den protestantiske verden snart vil<br />
fylkes under Roms banner. {MBF 360.4}<br />
Katolikkerne erklærer, at „protestanternes helligholdelse af søndagen er en hyldest, som<br />
de mod deres vilje viser den katolske kirkes myndighed.“39De protestantiske kirkers forsøg<br />
på at gennemtvinge søndagslove er at gennemtvinge tilbedelse af pavedømmet — dyret. De,<br />
som forstår det fjerde buds krav og alligevel beslutter sig til at helligholde den falske hviledag<br />
i stedet for den sande sabbat, hylder derved den magt, som har påbudt den. Men netop ved at<br />
gennemtvinge en religiøs pligt ved verdslige myndigheders hjælp vil kirkerne selv danne et<br />
billede af dyret. Og derfor vil tvungen søndagshelligholdelse i De forenede Stater være<br />
tvungen tilbedelse af dyret og dets billede. {MBF 360.5}<br />
Men tidligere generationer af kristne helligholdt søndagen i den tro, at de helligholdt<br />
Bibelens sabbat — og der findes i dag sande kristne i alle trossamfund — også i den katolske<br />
kirke — som oprigtigt tror, at søndagen er den sabbat, Gud har påbudt. Gud godkender disse<br />
menneskers gode hensigt og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse bliver<br />
gennemtvunget ved lov og verden bliver oplyst om den sande sabbats krav på helligholdelse,<br />
vil hver den, der bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens<br />
autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud. Han vil hylde romerkirken og den statsmagt,<br />
der gennemtvinger det, romerkirken har påbudt — tilbede dyret og dets billede. De<br />
mennesker, der forkaster den dag, Gud har kaldt tegnet på sin autoritet, og i stedet helligholder<br />
den dag, romerkirken har valgt som et tegn på sin overhøjhed, tager imod tegnet på lydighed<br />
mod Rom — „dyrets mærke.“ Men det er først, når denne sag er fremholdt tydeligt for<br />
menneskene, og de har haft anledning til at vælge mellem Guds og menneskers bud, at de, der<br />
fortsætter med at overtræde Guds lov, modtager „dyrets mærke.“ {MBF 361.1}<br />
277
Change language