Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
er symbolet på deres sejr, og den hvide klædning er tegnet på Kristi uplettede retfærdighed,
som nu er deres. {MBF 537.4}
De forløste istemmer en lovsang, der giver genlyd under himmelhvælvingen: „Frelsen
kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.“3Og engle og serafer forener
deres stemmer i tilbedelse. Efter at de frelste har set Satans ondskab og magt, har de som
aldrig før forstået, at kun Kristi magt kunne gøre dem til sejrvindere. I hele den lysende skare
er der ikke én, som selv tager æren for sin frelse eller tror, at den er opnået ved egen magt og
godhed. Ingen taler om, hvad de selv har har udrettet eller lidt, men temaet og grundtonen i
hver sang er dette: „Frelsen tilhører vor Gud og Lammet.“ {MBF 538.1}
I nærværelse af alle jordens og himlens beboere finder den endelige kroning af Guds søn
sted. Og nu, hvor kongernes Konge er forlenet med den højeste myndighed og magt, afsiger
han dommen over oprørerne mod sin regering og øver retfærdighed mod dem, der har
overtrådt hans lov og undertrykt hans folk. Guds profet siger: „Jeg så en stor hvid trone og
ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads
til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en
anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det,
der stod skrevet i bøgerne.“4 {MBF 538.2}
Så snart bøgerne bliver åbnet og Jesus ser på de gudløse, husker de hver eneste synd, de
har begået. De ser nøjagtigt, hvor de gik væk fra den rene og hellige vej, hvor langt stolthed
og oprør har ført dem i overtrædelse af Guds lov. De forførende fristelser, de åbnede vejen
for ved at hengive sig til synd, de velsignelser, som de misbrugte, Guds budbringere, som de
foragtede, de advarsler, de forkastede, de bølger af barmhjertighed, som det egenrådige og
uforsonlige hjerte har afvist — alt ser de så tydeligt, som var det skrevet med
flammeskrift. {MBF 538.3}
Over tronen kommer korset til syne, og som i et panorama fremstilles Adams fristelse og
fald og den store frelsesplan trin for trin. Frelserens ydmyge fødsel, hans tidlige liv i
nøjsomhed og lydighed, hans dåb i Jordanfloden, fasten og fristelsen i ørkenen, hans
offentlige forkyndergerning, som viste mennesker himlens dyrebare velsignelser, dage fulde
af kærlighedsog barmhjertighedsgerninger, nætter med bøn og vågen i bjergenes ensomhed,
sammensværgelser fulde af misundelse, had og ondskab som gengæld for hans velgerninger,
den frygtelige, mystiske sjælekamp i Getsemane under den tyngende vægt af hele verdens
synder, forræderiet, der udleverede ham til den morderiske pøbel, rædselsnattens frygtelige
begivenheder — den modstandsløse fange, svigtet af sine mest elskede disciple, brutalt ført
gennem Jerusalems gader, Guds søn fremstillet for den hoverende Annas, anklaget i
ypperstepræstens palads og i Pilatus’ retssal, ført frem for den feje og grusomme Herodes,
forhånet, krænket, torteret og dømt til døden — alt bliver klart og levende skildret. {MBF
538.4}
410