Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 2—Brande og forfølgelse<br />
Da Jesus over for sine disciple åbenbarede Jerusalems skæbne og begivenhederne i<br />
forbindelse med sit andet komme, forudsagde han også de hændelser, som hans folk ville<br />
komme ud for, fra det øjeblik han blev taget fra dem, til hans tilbagekomst i magt og herlighed<br />
for at frelse dem. Fra Oliebjerget så Frelseren de storme, som apostelmenigheden ville blive<br />
udsat for. Idet han lod blikket trænge endnu længere ind i fremtiden, så han de voldsomme<br />
ødelæggelser, der ville feje hen over hans tilhængere under de kommende århundreders mørke<br />
og forfølgelse. I nogle få korte ytringer forudsagde han den skæbne, som denne verdens<br />
herskere ville tildele Guds menighed.1Jesu disciple skulle lide samme ydmygelse og vanære<br />
som deres Mester. Den fjendtlighed, som verdens Frelser blev udsat for, skulle komme til at<br />
ramme enhver, som måtte tro på ham. {MBF 33.1}<br />
Den nystiftede menigheds historie viser, at Jesu ord gik i opfyldelse. Denne verden<br />
forenede sig med Helvedes magter i at bekrige ham i hans efterfølgeres skikkelse.<br />
Hedningerne, som forudså, at deres templer og altre ville blive tilintetgjort, hvis evangeliet<br />
sejrede, samlede alle kræfter for at komme kristendommen til livs. Forfølgelserne brød løs.<br />
De kristne blev berøvet deres ejendom og jaget bort fra deres hjem. De „udstod megen kamp<br />
og lidelse.“2De „måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel.“3Store skarer<br />
beseglede deres vidnesbyrd med deres blod. Rig og fattig, lærd og ulærd — alle blev dræbt<br />
uden skånsel. {MBF 33.2}<br />
Disse forfølgelser, der begyndte under kejser Nero ved den tid, da Paulus led martyrdøden,<br />
fortsatte med større og mindre voldsomhed i århundreder. De kristne blev med urette anklaget<br />
for de frygteligste forbrydelser og beskyldt for at fremkalde store ulykker — hungersnød,<br />
jordskælv og pest. Når folkets had og mistanke blev vakt, var der altid nogle, der stod parat<br />
til at forråde de uskyldige for vindings skyld. De blev stemplet som oprørere mod imperiet,<br />
fjender af religionen og en pest i samfundet. Mange blev kastet for de vilde dyr eller brændt<br />
levende i amfiteatrene. Nogle blev korsfæstet, andre indsvøbt i skindet af vilde dyr og kastet<br />
ind i arenaen, hvor de blev revet ihjel af hunde. Ved offentlige fester var deres henrettelse ofte<br />
den vigtigste del af underholdningen. Store skarer hilste ofrenes angstskrig med latter og<br />
klapsalver. {MBF 34.1}<br />
Alle vegne blev de kristne jaget som vilde dyr. De var tvunget til at skjule sig på øde steder.<br />
De „led nød og trængsler og blev mishandlet; de var for gode til denne verden og måtte flakke<br />
om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter.“4Tusinder fandt ly i katakomberne. Under<br />
højene uden for Rom var der gravet lange gange i klippegrunden og i jorden. Denne mørke<br />
labyrint strakte sig flere kilometer uden for byens mure. I disse underjordiske tilflugtssteder<br />
begravede Jesu efterfølgere deres døde, og her fandt de et hjem, når de blev mistænkt og gjort<br />
fredløse. Når Livgiveren kalder på dem, som har stridt den gode strid, vil mange, som har lidt<br />
martyrdøden for Kristi skyld, komme ud af disse skumle huler. {MBF 34.2}<br />
19
Change language