Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
oprettet. Det var således Kristi død — netop den begivenhed, disciplene havde betragtet som<br />
den endelige tilintetgørelse af deres håb — der for evigt stadfæstede dette håb. Skønt den<br />
havde bragt dem en frygtelig skuffelse, blev den det største bevis for, at deres tro havde været<br />
berettiget. Det var den begivenhed, der fyldte dem med sorg og fortvivlelse, der åbnede håbets<br />
dør for alle Adams børn — og den var midtpunkt for det fremtidige liv og den evige lykke for<br />
alle Guds trofaste i alle tidsaldre. {MBF 278.4}<br />
Den evige barmhjertigheds formål blev opfyldt netop ved disciplenes skuffelse. Skønt<br />
deres hjerter var blevet vundet ved hans læres guddommelige nåde og kraft — for „aldrig har<br />
noget menneske talt, som dette menneske taler,“ — var deres kærlighed til Jesus dog blandet<br />
med verdslig stolthed og selviske ambitioner. Selv ved påskemåltidet, i den højtidelige stund,<br />
da deres Mester allerede var ved at gå ind i Getsemanes skygge, kom de „i strid om, hvem af<br />
dem der skulle regnes for den største.“8De så kun tronen, kronen og herligheden, mens<br />
skammen og dødsangsten i haven, retssalen og Golgatas kors lå lige foran dem. Det var deres<br />
stolthed og tørst efter jordisk ære, der fik dem til så stædigt at klamre sig til deres tids falske<br />
lære og lade Frelserens ord, der viste hen til hans riges sande natur og pegede frem mod hans<br />
lidelse og død, passere uænset forbi. Og disse vildfarelser førte til den hårde, men nødvendige<br />
prøvelse, der blev tilladt, for at irettesætte dem. Skønt disciplene ikke havde forstået<br />
betydningen af deres budskab eller hvad der ventede dem, havde de alligevel prædiket den<br />
advarsel, Gud havde givet dem, og Herren ville lønne deres tro og lydighed. Det skulle blive<br />
dem betroet at forkynde deres opstandne Herres herlige evangelium for alle folkeslag. For at<br />
forberede dem til denne gerning, tillod Gud, at de gennemgik denne bitre erfaring. {MBF<br />
279.1}<br />
Efter sin opstandelse viste Jesus sig for sine disciple på vejen til Emmaus, „og han begyndte<br />
med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle<br />
Skrifterne.“9Det greb disciplenes hjerter. Troen blev atter vakt. De blev genfødt til „et levende<br />
håb,“ endnu før Jesus gav sig til kende for dem. Det var hans hensigt at oplyse deres forstand<br />
og styrke deres tro på det sikre profetiske ord. Han ville, at sandheden skulle slå dybe rødder<br />
i deres sind, ikke blot fordi den blev støttet af hans personlige vidnesbyrd, men på grund af<br />
de uimodsigelige beviser, der fremgik af symboler og skyggebilleder i symbolloven og<br />
profetierne i Det Gamle Testamente. Det var nødvendigt for Kristi efterfølgere at have en<br />
forstandig tro — ikke blot for deres egen skyld, men for at de kunne bringe sandheden om<br />
Kristus til verden. Som det allerførste skridt til at give dem denne viden henviste Jesus til<br />
„Moses og alle profeterne.“ Sådan et vidnesbyrd gav den opstandne Frelser om værdien og<br />
vigtigheden af Det Gamle Testamente. {MBF 279.2}<br />
Hvilken forandring skete der ikke med disciplenes hjerter, da de endnu engang så ind i<br />
deres Mesters elskede ansigt!10Nu havde de virkelig fundet ham, som Moses i loven og<br />
profeterne havde skrevet om! Uvished, angst og fortvivlelse veg pladsen for fuldkommen<br />
vished og urokkelig tro. Hvor vidunderligt, at de efter hans himmelfart „stadig var i<br />
213
Change language