Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
finde: „Ikke Roms læresætninger, men Luthers.“8Derefter ofrede han sig helt og fuldt for<br />
evangeliets sag. {MBF 174.4}<br />
Han var betegnet som „den lærdeste af Frankrigs adelsmænd.“ Hans begavelse og<br />
veltalenhed, hans ukuelige mod og heroiske nidkærhed sammen med hans indflydelse ved<br />
hoffet — for han var en af kongens yndlinge — fik mange til at betragte ham som den, der<br />
skulle være sit lands reformator. „Berquin havde været en anden Luther,“ sagde Beza, „hvis<br />
han i Frans I havde fundet en anden kurfyrste.“ „Han er værre end Luther!“ råbte<br />
katolikkerne.9Han var i alle tilfælde mere frygtet af Frankrigs katolikker. De beskyldte ham<br />
for at være kætter og kastede ham i fængsel; men kongen befriede ham. Kampen fortsatte i<br />
årevis. Kong Frans, som vaklede mellem romerkirken og reformationen, fandt sig nogle gange<br />
i munkenes voldsomme nidkærhed — andre gange bekæmpede han den. Tre gange blev<br />
Berquin fængslet af de gejstlige myndigheder, men hver gang befriet af kongen, som<br />
beundrede hans geni og ædle karakter og ikke ville lade ham blive offer for præsternes<br />
ondskab. {MBF 175.1}<br />
Berquin blev ofte advaret mod de farer, som truede ham i Frankrig, og opfordret til som så<br />
mange andre ved frivillig landflygtighed at bringe sig i sikkerhed i udlandet. Den frygtsomme<br />
og holdningsløse Erasmus, som trods sine store kundskaber ikke havde moralsk mod til at<br />
sætte sandheden over liv og ære, skrev til Berquin: „Bed om at blive sendt som ambassadør<br />
til et fremmed land eller rejs til Tyskland. I kender Beda og hans lige — han er et<br />
tusindhovedet uhyre, som sprøjter gift i alle retninger. Eders fjender er utallige. De vil ikke<br />
lade Eder undslippe. Stol ikke for sikkert på kongens beskyttelse. Under alle omstændigheder,<br />
bring ikke mig i fare ved det teologiske fakultet.“10 {MBF 175.2}<br />
Berquins nidkærhed voksede med faren. I stedet for at følge Erasmus’ snedige råd<br />
besluttede han at optræde endnu mere dristigt. Han ville ikke blot forsvare sandheden, men<br />
angribe vildfarelserne. Den beskyldning for kætteri, som katolikkerne rettede mod ham, ville<br />
han rette mod dem selv. Hans mest aktive og bitre modstandere var de lærde doktorer og<br />
munke ved det teologiske fakultet i det store universitet i Paris — en af landets højeste<br />
gejstlige autoriteter. Fra disse doktorers skrifter valgte han tolv læresætninger, som han<br />
offentligt erklærede for at være „i modstrid med Bibelen og kætterske,“ og han appellerede<br />
til kongen om at være dommer i denne meningsudveksling. {MBF 175.3}<br />
Kongen havde intet imod at stille de fjendtlige parters styrke og skarpsindighed op mod<br />
hinanden og var glad for en lejlighed til at ydmyge de hovmodige munke. Han befalede<br />
katolikkerne at forsvare deres sag på grundlag af Bibelen. De vidste godt, at dette våben ikke<br />
ville være dem til stor nytte. Fængsling, tortur og bål var våben, de bedre forstod at bruge. Nu<br />
var der vendt op og ned på situationen, og de var nær ved at falde i den grav, de havde håbet<br />
at styrte Berquin i. Forbløffede så de sig om efter en udvej. {MBF 176.1}<br />
129
Change language