Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
protestanter nadver for første gang. Adskillige trofaste evangelister blev udsendt fra denne<br />
lille menighed. {MBF 180.3}<br />
Endnu engang vendte Calvin tilbage til Paris. Selv nu kunne han ikke opgive håbet om, at<br />
hele Frankrig skulle tage imod reformationen. Men han fandt næsten alle døre lukkede. At<br />
forkynde evangeliet var at gå den lige vej til bålet, og omsider besluttede han at rejse til<br />
Tyskland. Næppe var han rejst, før uvejret atter brød løs over protestanterne. Var han blevet<br />
i Frankrig, ville han utvivlsomt være gået til grunde sammen med de andre. {MBF 181.1}<br />
De franske reformatorer, der ønskede, at deres land skulle holde trit med Tyskland og<br />
Schweiz, besluttede at rette et modigt slag mod romerkirkens overtro — et slag, der skulle<br />
vække hele nationen. Plakater, der angreb messen, blev i løbet af én nat slået op overalt i<br />
landet. I stedet for at fremme reformationen bragte dette dristige men uovervejede kup<br />
ødelæggelse, ikke alene over ophavsmændene, men over den reformerte tros tilhængere<br />
overalt i Frankrig. Katolikkerne fik et længe ønsket påskud til at kræve kætterne fuldstændig<br />
tilintetgjort, fordi de måtte betragtes som agitatorer, der var farlige for troens sikkerhed og<br />
nationens fred. {MBF 181.2}<br />
En eller anden — det blev aldrig opklaret, om det var en ubetænksom ven eller en lumsk<br />
fjende — havde slået en af plakaterne op på døren til kongens private gemak. Kongen blev<br />
rædselsslagen. Denne plakat indeholdt hårde angreb på former for overtro, som i<br />
menneskealdre var blevet betragtet med ærbødighed. Den enestående dristighed, hvormed<br />
disse utvetydige og foruroligende udtalelser var bragt kongen for øje, vakte hans vrede. Af<br />
lutter forbavselse stod han et øjeblik tavs. Så fandt hans raseri udtryk i disse frygtelige ord:<br />
„Lad alle uden undtagelse, som mistænkes for lutheranisme, pågribe. Jeg vil udrydde dem<br />
alle.“23Terningen var kastet. Kongen havde stillet sig helt på romerkirkens side. {MBF<br />
181.3}<br />
Der blev straks gjort forberedelser til at arrestere alle lutheranere i Paris. En fattig<br />
håndværker, der var tilhænger af den reformerte tro og plejede at kalde de troende til deres<br />
hemmelige møder, blev grebet. Under trussel om straks at blive brændt på bålet, hvis han ikke<br />
adlød, befalede man ham at føre pavens udsending til samtlige protestanter i byen. Han blev<br />
forfærdet over dette skammelige forslag, men frygten fik overtaget, og han gik ind på at<br />
forråde sine brødre. Med hostien i spidsen og omgivet af en hærskare af præster, munke og<br />
soldater gik den kongelige opdager, Morin, sammen med den ulykkelige, langsomt gennem<br />
byens gader. Det blev kaldt en demonstration til ære for „det hellige sakramente“ — som<br />
soning for den krænkelse, protestanterne havde tilføjet messen. Men der skjulte sig en<br />
morderisk hensigt under dette optog. Når de kom til et hus, som tilhørte en lutheraner, gjorde<br />
forræderen et tegn, men der blev ikke mælet et ord. Processionen gjorde holdt, nogle trængte<br />
ind i huset, familien blev slæbt ud og lagt i lænker. Og så gik det frygtelige optog videre for<br />
at søge nye ofre. De „skånede intet hus, stort eller lille, ikke engang Pariser-universitetets<br />
134
Change language