Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
nogle tilsyneladende henvist til at dø af sult i mørke og afskyelige fængsler. Intet menneskeligt<br />
øre hører deres stønnen, ingen rækker dem en hjælpende hånd. {MBF 505.1}<br />
Vil Herren glemme sine børn i denne prøvelsens time? Glemte han den trofaste Noa, da<br />
dommen kom over verden før syndfloden? Glemte han Lot, da ild faldt ned fra himlen og<br />
fortærede byerne på sletten? Glemte han Josef, da han var alene blandt afgudsdyrkere i<br />
Egypten? Glemte han Elias, da Jezabel truede ham med samme skæbne som Ba’als profeter?<br />
Glemte han Jeremias, da han sad i den mørke og dystre cisterne i fængslet? Glemte han de tre<br />
trofaste i ildovnen? Eller Daniel i løvekulen? {MBF 505.2}<br />
„Men Zion siger: ‘Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!’ Glemmer en kvinde sit<br />
diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg<br />
ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.“16Hærskarers Herre har sagt: „Den, der rører<br />
jer, rører ved mit øjeæble.“17 {MBF 505.3}<br />
Selv om deres fjender kaster dem i fængsel, kan fængslets mure ikke afskære forbindelsen<br />
mellem dem og Kristus. Han, som kender alle deres svagheder og selv har været gennem alle<br />
prøvelser, står over alle jordiske magter, og der vil komme engle ned til dem i de ensomme<br />
celler med lys og fred fra himlen. Fængslet vil være som et palads, for dér findes de rige i<br />
troen, og de triste mure vil blive oplyst af himmelsk glans, som da Paulus og Silas bad og<br />
sang lovsange ved midnatstid i fængslet i Filippi. {MBF 505.4}<br />
Guds dom vil komme over dem, der søger at undertrykke og udrydde hans børn. Hans<br />
langmodighed med de gudløse gør mennesker dristigere i deres overtrædelse, men selv om<br />
straffen udsættes længe, vil den komme, og den bliver frygtelig. „Herren rejser sig som ved<br />
Perasims bjerg, han er ophidset som i dalen ved Gibeon; han gør sin gerning, en fremmed<br />
gerning, han udfører sit værk, et fremmedartet værk.“18For vor barmhjertige Gud er straf<br />
noget fremmedartet. „Så sandt jeg lever, siger Herren Gud: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges<br />
død.“19„Herren er en barmhjertig og nådig Gud, … men han lader ikke den skyldige<br />
ustraffet.“ „Herren er sen til vrede, men stor i kraft og lader ingen ustraffet.“20I retfærdig<br />
harme vil han hævde sin overtrådte lovs autoritet. Hvor streng denne straf vil blive, kan man<br />
slutte sig til ved at betragte Herrens ulyst til at effektuere dommen. Det folk, som han så længe<br />
har båret over med og ikke villet straffe, før målet for dets uretfærdighed er fuldt i hans<br />
regnskab, skal til sidst drikke vredens bæger uden nogen barmhjertighed. {MBF 505.5}<br />
„Når Kristus indstiller sin forbøn i den himmelske helligdom, udøses den ublandede vrede,<br />
som truede alle dem, der tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på deres pande<br />
eller hånd.“21De plager, der ramte Egypten, da Gud skulle til at befri Israel, var af samme art<br />
som de langt frygteligere domme, der vil ramme verden lige før Guds børns endelige befrielse.<br />
Åbenbaringens forfatter beskriver dem således: „Lede, ondartede bylder ramte de mennesker,<br />
der havde dyrets mærke og tilbad dets billede.“ Havet „blev til blod som fra en død, og alle<br />
levende væsner i havet døde.“ „Floderne og kilderne … blev til blod.“ Disse straffe er<br />
386
Change language