Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
helligholder den nye sabbat, vil vi komme på tværs af verden og miste vor indflydelse på den.
Hvad kan en lille gruppe, der helligholder den syvende dag, håbe at udrette mod en hel verden,
der holder søndag?“ Det var med lignende argumenter, jøderne søgte at retfærdiggøre, at de
forkastede Jesus. Gud havde taget imod deres fædres offergaver — hvorfor skulle børnene
ikke blive frelst på samme måde? Og på Luthers tid hævdede katolikkerne, at sande kristne
var døde i den katolske tro, og derfor måtte den religion være tilstrækkelig til at blive frelst.
Sådanne argumenter skulle vise sig at være en effektiv hindring for al fremgang i religiøs tro
og praksis. {MBF 365.4}
Mange hævdede, at det i mange hundrede år havde været en fast trossætning og udbredt
skik i kirken at holde søndag. Over for dette argument blev det påvist, at sabbatten og dens
helligholdelse var endnu ældre og mere udbredt. Den var lige så gammel som verden selv og
bekræftet både af Gud og af englene. Da jordens grundvold blev lagt, mens alle
morgenstjerner jublede, og alle Guds sønner råbte af fryd, blev sabbatten indstiftet.7Må da
ikke denne indstiftelse have krav på vor ærbødighed? Den er ikke indstiftet ved menneskelig
autoritet og hviler ikke på menneskelige traditioner. Den blev indstiftet af Gud selv og påbudt
i hans evige ord. {MBF 366.1}
Da menneskers opmærksomhed blev henledt på spørgsmålet om sabbatsreform,
forvanskede populære præster Guds ord og fortolkede det, så det bedst kunne berolige
søgende sjæle. De, der ikke selv forskede i Bibelen, var tilfredse med udlægninger, der
passede med deres ønsker. Mange forsøgte at tilintetgøre sandheden ved hjælp af
spidsfindigheder, henvisning til kirkefædrene og kirkens autoritet. Sandhedens forkyndere
blev drevet til deres bibler for at forsvare det fjerde buds gyldighed. Kun bevæbnet med
sandhedens ord modstod ydmyge mænd angreb fra de lærde, som til deres overraskelse og
vrede opdagede, at deres velformulerede spidsfindigheder var magtesløse over for de enkle,
ligefremme argumenter, der blev fremført af mennesker, der var mere velbevandrede i
Bibelen end i videnskabelige spidsfindigheder. {MBF 366.2}
Da de ikke fandt støtte for deres opfattelse i Bibelen, brugte mange stædigt det samme
argument, der blev brugt mod Jesus og hans apostle: „Hvorfor forstår vore ledere ikke dette
sabbatsspørgsmål? Kun nogle få tror som I. Det kan ikke være rigtigt, at I har ret, og at alle
verdens lærde mænd har uret.“ {MBF 366.3}
For at afvise sådanne argumenter behøvede man kun at citere Den hellige Skrift og henvise
til, hvordan Herren havde ledet sin menighed gennem tiderne. Gud arbejder gennem dem, der
hører og adlyder hans røst og er villige til om nødvendigt at fremsætte ubehagelige sandheder
og irettesætte populære synder. Grunden til, at Gud ikke oftere vælger lærde mænd i høje
stillinger til at lede reformbevægelser, er, at de stoler på deres egne teorier og teologiske
systemer og ikke føler noget behov for at blive belært af Gud. Kun de, der har personlig
kontakt med Visdommens Kilde, er i stand til at forstå og udlægge Bibelen. Mennesker med
281