Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
sandheden og foretrækker opdigtede fabler. Idet apostlen Paulus ser frem til de sidste dage,
siger han: „Der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære.“3Den tid er nu
inde. De fleste ønsker ikke at kende Bibelens sandhed, fordi den er i strid med det syndige,
verdsligt sindede hjertes ønsker; og Satan giver dem det bedrag, de elsker. {MBF 480.2}
Men Gud vil have et folk på jorden, der holder fast ved Bibelen og Bibelen alene som
rettesnor for alle læresætninger og basis for alle reformer. Lærde mænds meninger,
videnskabens konklusioner, trosbekendelser eller bestemmelser fra gejstlige råd, så mange og
så forskellige og uenige de er, som de kirker de repræsenterer, flertallets stemme — ikke én
af disse, eller dem alle, skal anses som bevis for eller imod nogen del af den religiøse tro. Før
vi anerkender nogen læresætning, må vi forlange et klart „så siger Herren“ til støtte for
den. {MBF 480.3}
Satan søger hele tiden at henlede opmærksomheden mod mennesker i stedet for mod Gud.
Han får folk til at betragte biskopper, præster og teologiske professorer som deres vejledere i
stedet for selv at studere Bibelen og på den måde at lære deres pligt at kende. Ved at
kontrollere disse lederes sind kan han påvirke masserne, som han ønsker. {MBF 481.1}
Da Kristus kom for at tale livets ord, hørte det jævne folk ham gerne, og mange troede på
ham, selv blandt præster og rådsherrer. Men ypperstepræsten og folkets ledende mænd var
fast besluttede på at fordømme og afvise hans lære. Skønt alle deres forsøg på at finde noget
at anklage ham for slog fejl, og skønt de ikke kunne undgå at føle den guddommelige visdom
og kraft, der ledsagede hans ord, holdt de fast ved deres fordomme. De afviste de klareste
beviser på, at han var Messias, for ikke at blive tvunget til at blive hans disciple. Disse Jesu
modstandere var mænd, som folket fra barnsben havde lært at vise ærbødighed, og for hvis
autoritet de var vant til at bøje sig ubetinget. „Hvordan kan det være,“ spurgte de, „at vore
rådsherrer og skriftkloge ikke tror på Jesus? Ville disse fromme mennesker ikke tro på ham,
hvis han virkelig var Kristus?“ Det var sådanne lederes indflydelse, der fik det jødiske folk til
at forkaste sin frelser. {MBF 481.2}
Den ånd, der besjælede disse præster og rådsherrer, findes stadig hos mange, som højlydt
foregiver at være fromme. De nægter at studere Skriftens vidnesbyrd angående de særlige
sandheder, der gælder vor tid. De gør opmærksom på, hvor mange, hvor rige og populære de
er, og ser med foragt på sandhedens forkæmpere, der er få, fattige og upopulære og har en tro,
der adskiller dem fra verden. Jesus forudså, at den uretmæssige tilranen af myndighed, som
de skriftkloge og farisæerne tillod sig, ikke ville ophøre med spredningen af jøderne. I et
profetisk syn så han bestræbelserne for at menneskelig autoritet skulle beherske
samvittigheden — præcis hvad der har været så forfærdelig en forbandelse for kirken til alle
tider. Hans frygtelige fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne, og hans advarsler til folket
om ikke at følge disse blinde ledere, blev nedskrevet som en formaning til senere
slægter. {MBF 481.3}
367