Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 17—Tegn på Herrens genkomst<br />
En af Bibelens højtideligste og skønneste sandheder er løftet om Kristi genkomst for at<br />
fuldføre den store frelsesgerning. For Guds pilgrimsfolk, der så længe har måttet vandre i<br />
dødens skyggedal, ligger der et vidunderligt og glædeligt håb i løftet om, at han, som er<br />
„opstandelsen og livet,“ vil komme for at føre sine landflygtige børn hjem. Læren om Kristi<br />
genkomst er selve grundprincippet i Den hellige Skrift. Fra den dag, da det første<br />
menneskepar med sorg måtte forlade Eden, har troens børn ventet på, at den lovede frelser<br />
skulle komme, knuse fjendens magt og føre dem tilbage til det tabte Paradis. Fortidens hellige<br />
mænd har længtes efter, at Messias skulle komme i herlighed og derved opfylde deres højeste<br />
ønske. Enok, der tilhørte den syvende generation efter Adam og i tre hundrede år vandrede<br />
med sin Gud på jorden, fik lov til på afstand at se Befrierens komme. „Se,“ sagde han, „Herren<br />
kommer omgivet af sine titusinder af hellige for at holde dom over alle.“1Og midt i sine<br />
lidelser erklærede patriarken Job med urokket tro: „Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst<br />
skal han stå frem, … når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og<br />
ingen anden skal mine øjne se.“2 {MBF 241.1}<br />
Kristi genkomst, der skal indvarsle retfærdighedens styre, har inspireret de hellige<br />
forfattere til de mest ophøjede og dybfølte udtalelser. Bibelens forfattere og profeter har<br />
dvælet ved den og omtalt den i ord med himmelsk glød. Om Israels Guds magt og majestæt<br />
sang salmisten: „Fra Zion, skønhedens krone, træder Gud frem i stråleglans, vor Gud kommer,<br />
han tier ikke. … Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over sit<br />
folk.“3„Himlen skal glæde sig, jorden juble … for Herren; for han kommer, han kommer for<br />
at holde dom over jorden, han holder dom over verden med retfærdighed og over folkene i<br />
sin trofasthed.“4 {MBF 242.1}<br />
Profeten Esajas sagde: „Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden,<br />
skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live.“ „Døden<br />
opsluges for evigt. Gud tørrer tårerne af hvert et ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra<br />
hele jorden, for Herren har talt. På den dag skal man sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb<br />
til ham, og han frelste os. Han er Herren, ham håbede vi på, lad os juble og glæde os over<br />
hans frelse.“5 {MBF 242.2}<br />
I et helligt syn så Habakkuk Herrens tilsynekomst: „Gud kommer fra Teman, den Hellige<br />
fra Parans bjerge. Sela. Hans herlighed dækker himlen; jorden er fuld af hans pris; glansen er<br />
som lyset, stråler udgår fra hans hånd.“ {MBF 242.3}<br />
„Hvor han træder, ryster jorden; hvorhen han ser, skælver folkene. De ældgamle bjerge<br />
slår revner, de evige høje synker sammen. Her går hans vej fra ældgammel tid. … Du rider<br />
frem på dine heste, og dine stridsvogne bringer sejr.“ „Bjergene ser dig og skælver,<br />
skybruddene raser, og havdybet løfter sin røst. Solen glemmer at sende sine stråler, månen<br />
181
Change language