Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Faderens trone: „Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.“7Ikke den mindste plet fandtes
på Jesus, Hans ydmygelse var forbi, hans offer fuldbragt, og der blev givet ham et navn, som
overgår alle andre navne. {MBF 402.3}
Nu var Satans skyld afsløret — der fandtes ingen undskyldning for den. Han havde afsløret
sin sande natur som en løgner og en morder. Det var klart, at hvis han havde fået lov til at
herske over himlens beboere, ville han have brugt de samme metoder, som han benyttede til
at herske over de mennesker, han havde i sin magt. Han havde påstået, at overtrædelse af
Guds lov ville føre til frihed og ophøjelse, men den viste sig at resultere i trældom og
nedværdigelse. {MBF 402.4}
Satans løgnagtige beskyldninger mod Gud og hans styre fremstod nu i deres sande lys. Han
havde beskyldt Gud for at forlange underkastelse og lydighed af sine skabninger blot for at
ophøje sig selv, og han havde erklæret, at Skaberen forlangte selvfornægtelse af alle andre,
men at han selv ikke bragte noget offer. Nu kunne alle se, at universets Herre for at frelse en
falden slægt havde bragt det største offer, kærlighed kunne bringe, for „det var Gud, der i
Kristus forligte verden med sig selv.“8Det var også klart, at Lucifer havde åbnet
indgangsdøren for synden ved sit begær efter ære og magt, mens Kristus havde ydmyget sig
og været lydig indtil døden for at tilintetgøre synden. {MBF 403.1}
Gud havde vist sin afsky for oprørets principper. Hele himlen så hans retfærdighed
åbenbaret — både i hans fordømmelse af Satan og i menneskets frelse. Lucifer havde erklæret,
at hvis Guds lov var uforanderlig og straffen for at overtræde den ikke kunne eftergives, måtte
enhver, der var ulydig mod loven, for evigt afskæres fra Skaberens gunst. Han havde hævdet,
at den syndige slægt ikke kunne frelses og derfor var hans retmæssige bytte. Men Kristi død
var et argument til menneskets fordel, som ikke kunne omstødes. Lovens straf ramte ham, der
var Gud lig, og mennesket kunne frit tage imod Kristi retfærdighed, og ved et liv i anger og
ydmyghed kunne de besejre Satans magt på samme måde, som Guds søn havde gjort det. Gud
er retfærdig, og han retfærdiggør alle, som tror på Jesus. {MBF 403.2}
Men det var ikke blot for at frelse mennesket, at Kristus kom til jorden for at lide og dø.
Han kom også for at „løfte loven til højhed og ære.“ Ikke blot denne verdens beboere skulle
betragte loven, som den bør betragtes, men alle verdener i hele universet skulle indse, at Guds
lov er uforanderlig. Hvis lovens krav kunne være tilsidesat, havde Guds søn ikke behøvet at
give sit liv for at sone lovens overtrædelse. Kristi død viser, at loven er uforanderlig. Og det
offer, som en uendelig kærlighed tvang Faderen og Sønnen til at bringe for at frelse syndere,
viste hele universet — hvad intet mindre end netop dette offer kunne gøre — at retfærdighed
og barmhjertighed er grundlaget for Guds lov og styre. {MBF 403.3}
Når dommen til sidst fuldbyrdes, vil det fremgå, at der ikke findes nogen årsag til synden.
Når hele jordens dommer spørger Satan: „Hvorfor har du gjort oprør mod mig og frarøvet
310