Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
„Netop i de dage blev der på et gadehjørne skamferet et helgenbillede af Jomfru Maria.“<br />
Det vakte stor ophidselse i byen. Folk strømmede til stedet og gav udtryk for vrede og sorg.<br />
Også kongen var dybt bevæget. Nu havde munkene en gunstig anledning, og de var ikke sene<br />
til at udnytte den. „Dette er et resultat af Berquins lære,“ råbte de. „Alt skal omstyrtes —<br />
religionen, lovene, ja selv tronen — af denne lutheranske sammensværgelse.“11 {MBF<br />
176.2}<br />
Berquin blev atter fængslet. Kongen forlod Paris, og således fik munkene frit spil.<br />
Reformatoren blev stillet for retten og dømt til døden, og for at kongen ikke igen skulle frelse<br />
ham, blev dødsdommen fuldbyrdet samme dag, den blev afsagt. Klokken 12 middag blev<br />
Berquin ført til retterstedet. En vældig menneskemængde havde samlet sig for at overvære<br />
begivenheden, og mange var både forbavsede og bedrøvede over, at ofret stammede fra en af<br />
Frankrigs bedste og modigste adelsslægter. Forundring, harme, foragt og bittert had stod at<br />
læse i mængdens ansigter. Men Berquins tanker var langt borte. Han følte kun Herrens<br />
nærhed. {MBF 176.3}<br />
Han ænsede hverken den usle kærre, han blev kørt i, sine forfølgeres vrede ansigter eller<br />
den frygtelige død, som ventede ham. Han, som lever og var død, som lever evigt og har<br />
dødsrigets nøgler, var ved hans side. Berquins ansigt lyste af himmelsk fred. Han havde iført<br />
sig smukke klæder, og bar en „kappe af fløjl, en vest af satin og damask og gyldne<br />
benklæder.“12Han skulle snart vidne om sin tro i kongernes Konges og hele universet nærvær,<br />
og intet tegn på sorg skulle fordunkle hans glæde. {MBF 176.4}<br />
Mens processionen langsomt bevægede sig frem ad de tætpakkede gader, bemærkede folk<br />
med forundring den afklarede fred og sejrssikre glæde, der var over hele hans udseende og<br />
holdning. „Han ligner en,“ sagde de, „der sidder i et tempel og tænker på hellige<br />
ting.“13 {MBF 176.5}<br />
Ved bålet søgte Berquin at henvende nogle ord til folket, men munkene, der frygtede<br />
resultatet, begyndte at råbe op, mens soldaterne raslede med deres våben. I denne larm<br />
druknede martyrens stemme. Således skulle den højeste litterære og kirkelige myndighed i<br />
det kultiverede Paris i 1529 „sætte den store hob i 1793 et dårligt eksempel på, hvordan man<br />
undertrykker den døendes sidste hellige ord på skafottet.“14 {MBF 177.1}<br />
Berquin blev kvalt og hans legeme fortæret af flammerne. Hans død vakte stor sorg hos<br />
alle reformationens venner i Frankrig. Men hans gode eksempel havde stor betydning. Mange<br />
andre vidnede: „Også vi er rede til at møde døden med glæde, idet vi retter blikket mod det<br />
kommende liv.“15 {MBF 177.2}<br />
Under forfølgelsen i Meaux blev den reformerte tros forkyndere frataget deres bevilling til<br />
at prædike og begav sig til andre egne. Lefèvre begav sig til Tyskland, og Farel vendte tilbage<br />
til sin fødeby i det østlige Frankrig for at sprede lyset i sin hjemegn. Der havde man hørt, hvad<br />
130
Change language