Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Kapitel 39—Trængselstiden
„På den tid fremstår Mikael, den store fyrste, der står ved dit folks side. Det bliver en
trængselstid, der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til. På den tid skal dit
folk blive reddet, alle der står indskrevet i bogen.“1 {MBF 495.1}
Når forkyndelsen af den tredie engels budskab slutter, bliver der ikke længere bedt om
nåde for jordens syndige beboere. Guds børn har fuldført deres gerning. De har modtaget
„sildigregnen“ — „husvalelsestiderne fra Herrens åsyn,“ og har forberedt sig på den tid med
prøvelser, der forestår. Engle haster frem og tilbage i himlen. En engel, der vender tilbage fra
jorden, melder, at hans gerning er fuldført. For sidste gang er verden blevet stillet på prøve,
og alle, der har vist sig at være tro mod de guddommelige forskrifter, har modtaget „den
levende Guds segl.“ Nu ophører Jesus med at gå i forbøn for menneskene i den himmelske
helligdom. Han løfter sine hænder og siger med høj røst: „Det er sket,“ og alle englene tager
deres kroner af, mens han fremsætter denne højtidelige erklæring: „Lad den, der øver uret,
stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed,
og den, der er hellig, stadig helliges.“2Hver især har fået sin sag afgjort til liv eller død.
Kristus har sonet sine børns synder og slettet dem ud. Antallet af hans undersåtter er gjort op.
Snart skal „riget og magten og storheden, som tilhørte alle riger under himlen,“ gives til dem,
der skal arve frelse, og Jesus skal herske som kongernes Konge og herrernes Herre. {MBF
495.2}
Når Jesus forlader helligdommen, breder mørket sig over jordens beboere. I denne
forfærdelige tid må de retfærdige leve for en hellig Guds ansigt uden nogen talsmand. De
begrænsninger, der har været for ondskaben, er fjernet, og Satan har nu fuldstændig kontrol
over de uforbederligt forhærdede. Guds langmodighed er til ende. Verden har afvist hans
nåde, ladet hånt om hans kærlighed og trådt hans lov under fode. Prøvetiden for de ugudelige
er overskredet. Guds ånd, som så vedholdende er blevet modstået, er blevet trukket endeligt
tilbage. Uden beskyttelse fra guddommelig nåde, har de intet værn mod den onde, og Satan
vil da styrte jordens beboere ud i én stor endelig strid. Når Guds engle holder op med at styre
de de voldsomme, menneskelige lidenskaber, vil alle stridens elementer blive sluppet løs.
Hele verden rives med i en ødelæggelse langt værre end den, der overgik det gamle
Jerusalem. {MBF 496.1}
En eneste engel dræbte alle Egyptens førstefødte og fyldte landet med sorg. Da David
krænkede Gud ved at tælle folket, fremkaldte én engel den frygtelige ødelæggelse, der var
straffen for hans synd. Den samme ødelæggende kraft, som hellige engle udøver, når Gud
befaler det, kan også de onde engle udøve, når han tillader det. Mørkets magter holder sig
parat; de venter kun på Guds tilladelse til at sprede ødelæggelse overalt. {MBF 496.2}
De, der ærer Guds lov, er blevet beskyldt for at nedkalde straffedomme over verden, og de
bliver anset for at være skyld i de frygtelige naturkatastrofer og den strid og blodsudgydelse,
378