Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 12—Den franske reformation<br />
Efter protesten i Speyer og den augsburgske konfession, som markerede reformationens<br />
sejr i Tyskland, fulgte år præget af strid og mørke. Protestantismen var svækket af uenighed<br />
mellem sine tilhængere, den blev angrebet af stærke fjender og syntes forudbestemt til<br />
fuldstændig tilintetgørelse. Tusinder beseglede deres vidnesbyrd med deres blod. Der udbrød<br />
borgerkrig; den protestantiske sag blev forrådt af en af sine ledende tilhængere; de ædleste af<br />
de reformerte fyrster faldt i kejserens hænder og blev slæbt som fanger fra by til by. Men<br />
netop som det så ud, som om kejseren havde sejret, led han nederlag. Han så byttet blive<br />
vristet ud af sin hånd, og blev omsider tvunget til at tolerere de lærdomme, som det havde<br />
været hans livs mål at tilintetgøre. Han havde sat sit kejserdømme, sine skatte og sit liv ind på<br />
at knuse kætteriet. Nu så han sine hære hærget af kamp, sine skatkamre tømt og sine mange<br />
kongeriger truet af oprør, mens den tro, han forgæves havde forsøgt at undertvinge, bredte sig<br />
overalt. {MBF 171.1}<br />
Karl V havde kæmpet mod den Almægtiges styrke. Gud havde sagt: „Der blive lys!“ men<br />
kejseren havde forsøgt at bevare mørket. Hans hensigt var slået fejl. Alt for tidligt ældet og<br />
udslidt af den lange kamp fraskrev han sig tronen og begravede sig i et kloster. {MBF 171.2}<br />
I Schweiz kom der ligesom i Tyskland mørke dage for reformationen. Mens mange<br />
kantoner antog den reformerte tro, holdt andre hårdnakket fast ved Roms lære. Deres<br />
forfølgelse af dem, der ønskede at tage imod sandheden, førte til sidst til borgerkrig. Zwingli<br />
og mange af hans tilhængere faldt på den blodige slagmark ved Kappel. Oecolampadius, der<br />
var fortvivlet over disse frygtelige ulykker, døde kort efter. Rom triumferede og syntes mange<br />
steder at være lige ved at genvinde alt, hvad der var tabt. Men han, der råder for evigheden,<br />
havde hverken svigtet sin sag eller sit folk. Hans hånd skulle befri dem. I andre lande havde<br />
han oprejst arbejdere, der skulle føre reformationen videre. {MBF 172.1}<br />
I Frankrig var det allerede begyndt at lysne, før Luther blev kendt som reformator. En af<br />
de første, der fangede lyset, var den gamle Lefèvre, en meget lærd mand, der var professor<br />
ved universitetet i Paris og en oprigtig og nidkær katolik. Under sine studier af klassisk<br />
litteratur blev han opmærksom på Bibelen, og han indførte studiet af den blandt sine<br />
studenter. {MBF 172.2}<br />
Lefèvre var en entusiatisk beundrer af alle helgener og havde påtaget sig at skrive historien<br />
om helgener og martyrer på grundlag af kirkens legender. Dette var et værk, som krævede en<br />
enorm arbejdsindsats, men han havde allerede gjort betydelige fremskridt med det, da han<br />
begyndte at studere Bibelen, som han mente kunne være en værdifuld hjælp. Her fandt han i<br />
sandhed helgener levende beskrevet, men ikke den slags, der fandtes i den romerske kalender.<br />
En strøm af himmelsk lys trængte ind i hans sind. Med forbavselse og afsky vendte han sig<br />
fra sin selvbestaltede opgave og helligede sig studiet af Guds ord. De dyrebare sandheder,<br />
som han opdagede der, begyndte han snart at undervise i. {MBF 172.3}<br />
126
Change language