Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
perfekte væsen. Hvilken vidunderlig frelse! Talt om og håbet på så længe, set hen til med
ivrig forventning, men aldrig helt forstået. {MBF 520.2}
De levende retfærdige forvandles „i et nu, i et øjeblik.“ Ved lyden af Guds stemme blev de
herliggjort. Nu bliver de udødeliggjort og sammen med de opstandne døde bortrykket for at
møde Herren i luften. Engle samler „hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende
af himlen til den anden.“ Små børn bliver af hellige engle lagt i deres mødres arme. Venner,
som døden så længe har adskilt, bliver forenet for aldrig mere at skilles, og med glædessange
stiger de sammen op til Guds by. {MBF 520.3}
På hver side af skyvognen er der vinger, under den er der levende hjul; og mens vognen
ruller opefter, råber hjulene „Hellig“, vingerne, når de bevæger sig, råber „Hellig“, og den
ledsagende engleskare råber: „Hellig, hellig, hellig er Herren Gud den Almægtige.“ Og de
frelste råber „Halleluja!“ mens vognen fortsætter mod det ny Jerusalem. {MBF 521.1}
Før Frelseren træder ind i Guds by, overrækker han sine tilhængere sejrstegnene og
symbolerne på deres kongelige værdighed. De strålende rækker stilles op i en firkant om deres
konge, hvis skikkelse hæver sig majestætisk højt over de frelste og englene. Hans ansigt lyser
over dem med velvilje og kærlighed. Hvert øje i hele den utallige skare er rettet mod ham.
Hvert blik ser hans herlighed, han om hvem det engang blev sagt: „Så umenneskeligt ussel så
han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker.“28Med sin højre hånd sætter Jesus
herlighedens krone på de sejrendes hoveder. Der er en krone til hver eneste påført hans eget
„nye navn“29og indskriften „Helliget Herren.“ De får også sejrspalmen og den skinnende
harpe. Så — når den ledende engel slår tonen an — slår hver hånd harpens strenge med øvet
greb og frembringer sød musik i smukke, melodiske klange. Alles hjerter bæver af
ubeskrivelig fryd, og alle stemmer hæver sig i lovsang til „ham, som elsker os og har løst os
fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin
fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.“30 {MBF 521.2}
Foran den genløste skare ligger den hellige by. Jesus åbner perleportene på vid gab og alle,
der har holdt fast ved sandheden, går ind. De ser Guds Paradis, Adams hjem, mens han var
uskyldig. Så høres den stemme, som er smukkere end nogen musik, et menneskeligt øre nogen
sinde har hørt: „Jeres strid er endt. Kom, I som er min faders velsignede og tag det rige i arv,
som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.“ {MBF 521.3}
Nu er Frelserens bøn for hans disciple opfyldt: „Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som
du har givet mig, være hos mig.“ „At stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af
jubel.“31Sådan fremstiller Jesus dem, han har løskøbt med sit blod, for Faderen og siger: „Her
er jeg og de børn, du har givet mig. Dem, du gav mig, har jeg bevaret.“ Hvor vidunderlig er
ikke den frelsende kærlighed! Hvor betagende det øjeblik, hvor den evige far ser sit eget
billede i dem, der er løskøbt fra jorden, efter at syndens vansiring og dens forbandelse er
fjernet, og det menneskelige atter er i harmoni med det guddommelige! {MBF 521.4}
397