Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
den nådens hemmelighed, som engle ønsker at få indblik i — at det kan forenes med Guds
retfærdighed, at han retfærdiggør den angrende synder og genopretter forbindelsen med den
faldne slægt — og at Kristus kunne stige ned og løfte utallige skarer op af ødelæggelsens
afgrund og iføre dem sin egen retfærdigheds pletfrie klæder for at forene dem med engle, der
aldrig har syndet, og i evighed lade dem blive i Guds nærhed. {MBF 334.1}
Kristi gerning som menneskets talsmand skildres så smukt i Zakarias’ profeti om ham,
„hvis navn er Semak.“ Der står: „Han skal bygge Herrens tempel. Han skal opnå højhed og
herske på sin trone, en præst skal sidde på sin trone, og der skal råde fred mellem
dem.“11 {MBF 334.2}
„Han skal bygge Herrens tempel.“ Kristus er både Guds menigheds grundvold og
bygmester i kraft af sit offer og sin tjeneste som mellemmand. Paulus omtaler ham som
„hovedhjørnestenen. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i
Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.“12 {MBF
334.3}
„Han skal opnå højhed.“ Højhed og herlighed tilkommer Kristus, fordi han har forløst den
faldne menneskehed. Gennem evigheden vil de forløste synge om: „Ham, som elsker os og
har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster
for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.“13 {MBF 334.4}
Han skal „herske på sin trone,“ sidde som præst på sin trone. Han sidder ikke på sin
herligheds trone nu, for herlighedens rige er endnu ikke begyndt. Først når hans tjeneste som
mellemmand er afsluttet, vil Gud „give ham hans fader Davids trone; … der skal ikke være
ende på hans rige.“14Det er i egenskab af præst, at Kristus har taget sæde hos sin fader på
hans trone.15 {MBF 334.5}
Den evige Gud, der har livet i sig selv, deler sin trone med ham, der tog vore sygdomme
og bar vore lidelser, og som „er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd,“ for at han
„kan hjælpe dem, der fristes.“ „Hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen.“16På
menneskenes vegne træder han frem for Faderen med et sønderbrudt legeme og et pletfrit liv.
De sårede hænder og fødder og såret i hans side går i forbøn for det faldne menneske, hvis
forløsning blev tilvejebragt med så usigelig stor en pris. {MBF 335.1}
Der vil være fuld enighed mellem de to. Faderens kærlighed er i lige så høj grad grundlaget
for den fortabte menneskeheds frelse som Sønnens kærlighed. Før Jesus forlod sine disciple,
sagde han til dem: „Jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv
elsker jer.“17„Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv.“18Og i tjenesten i den
himmelske helligdom vil der være fuld enighed imellem de to. „For således elskede Gud
verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men
have evigt liv.“19 {MBF 335.2}
257