Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Det var en farlig tid for Kristi menighed. De trofaste var få. Skønt sandheden aldrig<br />
manglede vidner, så det somme tider ud til, at vildfarelse og overtro skulle tage fuldstændig<br />
overhånd, og at den sande religion ville blive helt udslettet. Evangeliet blev tabt af syne, men<br />
til gengæld kom der flere og flere religiøse ceremonier, og folket tyngedes af strenge<br />
krav. {MBF 46.2}<br />
De blev ikke blot oplært til at betragte paven som deres mellemmand, men også til at tro,<br />
at de skulle sone deres synd ved egne gerninger. Det blev krævet, at de skulle foretage lange<br />
pilgrimsrejser, gøre bodsøvelser, tilbede relikvier og helgenskrin, bygge kirker og altre og<br />
betale store summer til kirken for at mildne Guds vrede. Som om Gud var et menneske, der<br />
bliver vred over bagateller og kan formildes ved hjælp af gaver og bodsøvelser! {MBF 46.3}<br />
Romerkirkens indflydelse syntes at tiltage på trods af dens lederes fordærvelse. I slutningen<br />
af det ottende århundrede hævdede pavekirken, at de romerske biskopper i kirkens første dage<br />
havde været i besiddelse af de samme åndelige magtbeføjelser, som de nu foregav at have.<br />
Denne påstand måtte underbygges for at få et skær af sandhed. Løgnens far fik munkene til<br />
at forfalske gamle skrifter. Man „fandt“ hidtil ukendte konciliebeslutninger, som bekræftede<br />
pavens universelle overhøjhed fra de tidligste tider, og en frafalden kirke greb begærligt disse<br />
falsknerier (se noter). De få, der trofast byggede på den sande grundvold,12blev tvivlrådige<br />
og hæmmede, da denne falske lære vanskeliggjorde arbejdet. Ligesom de, der byggede muren<br />
om Jerusalem på Nehemias’ tid, var nogle tilbøjelige til at sige: „Bærernes kraft nedbrydes,<br />
der er så mange murbrokker; vi er ikke i stand til at bygge muren.“13Nogle af de trofaste<br />
bygningsmænd, der var ved at blive trætte af den stadige kamp mod forfølgelser, bedrag,<br />
lastefuldhed og alle de øvrige hindringer, Satan kunne finde på at lægge i vejen for deres<br />
fremgang, tabte modet, og for at opnå fred og sikkerhed for deres ejendom og deres liv vendte<br />
de sig bort fra den sande grundvold. Andre, der ikke var forfærdet over deres fjenders<br />
modstand, erklærede uden frygt: „Vor Gud vil kæmpe for os.“14„Grib frelsens hjelm og<br />
Åndens sværd, som er Guds ord.“15 {MBF 46.4}<br />
Guds fjender har til alle tider været besjælet af det samme had og den samme modvilje<br />
mod sandheden, og hans tjenere har altid måttet vise samme årvågenhed og troskab. Jesu ord<br />
til de første disciple gælder hans efterfølgere lige til verdens ende: „Hvad jeg siger til jer, siger<br />
jeg til alle: våg!“16 {MBF 47.1}<br />
Mørket syntes at blive tættere og tættere. Tilbedelse af helgenbilleder blev stedse mere<br />
almindelig. Man brændte lys foran dem og opsendte bønner til dem. De mest tåbelige og<br />
overtroiske skikke vandt stadig større udbredelse. Mennesker var i den grad domineret af<br />
overtro, at selv almindelig sund fornuft lod til at være gået tabt. Når præster og biskopper selv<br />
var nydelsessyge, vellystige og korrupte, var det vel ikke så mærkeligt, at folket, der så hen<br />
til dem som dets vejledere, også sank ned i uvidenhed og lastefuldhed. {MBF 47.2}<br />
29
Change language