Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
i bøn for at blive forvisset om, at deres synder var forladt, eller for at bede om, at deres
slægtninge eller naboer måtte blive omvendt. {MBF 296.1}
Fra alle samfundsklasser strømmede folk til adventistmøderne. Rig og fattig, høj og lav var
af forskellige årsager ivrige efter at høre budskabet om Kristi genkomst. Herren holdt
modstanden i skak, mens hans tjenere gjorde rede for deres tro. Det menneskelige redskab var
undertiden svagt, men Guds ånd gav sandheden styrke. Man mærkede, at der var hellige engle
til stede i disse forsamlinger, og der blev daglig føjet mange til de troende. Store skarer lyttede
i åndeløs tavshed, når de højtidelige beviser for Kristi snare komme blev gentaget. Himmel
og jord syntes at komme hinanden nærmere. Guds kraft virkede på gamle, unge og
midaldrende. På hjemvejen priste folk Gud højlydt — deres glade udbrud gav genlyd i den
stille nat. Ingen, der overværede disse møder, kan nogen sinde glemme disse bevægende
oplevelser. At der blev fastsat et bestemt tidspunkt for Kristi komme vakte stor modstand hos
mange i alle samfundslag, lige fra præsten på prædikestolen til den mest ligeglade, forhærdede
synder. De profetiske ord blev opfyldt, som siger: „I de sidste dage vil der komme spottere,
som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: ‘Hvad bliver der af løftet om hans komme?
Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens
begyndelse.’“25Blandt dem, der bekendte sig til at elske Frelseren, var der mange, der sagde,
at de ikke havde noget at indvende mod læren om hans genkomst. De gjorde blot indsigelse
imod, at man fastsatte et bestemt tidspunkt. Men Guds altseende øje gennemskuede deres
hjerter. De ville ikke høre tale om, at Kristus skulle komme for at dømme verden med
retfærdighed. Deres gerninger kunne ikke tåle at blive undersøgt af den Gud, som ransager
hjerterne, og de frygtede for at møde Herren. De havde det ligesom jøderne ved Kristi første
komme; de var ikke rede til at byde Jesus velkommen. De afslog ikke blot at lytte til de
tydelige argumenter fra Bibelen, men drev spot med dem, der ventede på Herren. Satan og
hans engle jublede og hånede Kristus og hans engle med, at de mennesker, der bekendte sig
til at tro på ham, havde så lidt kærlighed til ham, at de ikke ønskede, at han skulle komme
igen. {MBF 296.2}
Det argument, der oftest blev benyttet af dem, der forkastede adventtroen, var, at „den dag
eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene
Faderen.“26De, der ventede Herren, udlagde dette skriftsted klart og logisk og viste tydeligt,
at modstanderne brugte det forkert. Jesus udtalte disse ord i sin mindeværdige samtale med
disciplene på Oliebjerget, efter at han havde forladt templet for sidste gang. Disciplene havde
spurgt: „Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ Jesus omtalte tegnene og sagde
derpå: „Sådan skal også I vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren.“27Man må ikke
lade én udtalelse af Jesus gøre en anden til intet. Skønt ingen kender dagen eller timen for
Kristi komme, har vi dog fået oplysninger, der forpligter os til at vide, når det er nær. Vi er
også blevet undervist om, at det er lige så skæbnesvangert for os ikke at lytte til hans advarsel
og benægte eller undlade at forstå, at hans komme er nær, som det var for dem, der levede på
226