Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Kapitel 28—Regnskabets time
Profeten Daniel siger: „Da så jeg dette: Troner blev stillet frem og en gammel af dage tog
sæde; hans klæder var hvide som sne, og håret på hans hoved var rent som uld. Hans trone
var flammer af ild, dens hjul var luende ild. En flod af ild strømmede frem og løb ud foran
ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.“1 {MBF 385.1}
I et syn så profeten den store, højtidelige dag, da alle menneskers liv og karakter skal
undersøges af al jordens Dommer, „når han gengælder mennesket, hvad det har gjort.“ Den
gamle af dage er Gud Fader. Som salmisten siger: „Før bjergene fødtes, før jorden og verden
blev til, fra evighed til evighed er du Gud.“2Ham, alt levendes ophav og al lovs udspring er
det, der skal føre forsæde i dommen. Og titusinder af hellige engle er tjenere og vidner ved
den høje domstol. {MBF 385.2}
„I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige
blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt
herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde.“3Det er ikke Kristi
andet komme til jorden, som beskrives her. Han kommer til den gamle af dage i himlen for at
modtage herredømme og ære og kongerige, som vil blive givet ham ved afslutningen af hans
gerning som mellemmand. Det er dette komme og ikke hans genkomst til jorden, som
profetien forudsagde ville finde sted ved slutningen af de 2.300 dage i 1844. Ledsaget af
himmelske engle går vor store Ypperstepræst ind i det Allerhelligste og træder frem for Gud
for at begynde på den sidste del af sin tjeneste for menneskene — at foretage den
undersøgende retshandling og gøre soning for alle, der viser sig at være berettigede til dens
goder. {MBF 385.3}
I den symbolske tjeneste var det kun dem, der var kommet frem for Gud med bekendelse
og anger, og hvis synder var overført til helligdommen ved syndofrets blod, der havde del i
tjenesten på forsoningsdagen. Således også ved den sidste store og undersøgende
retshandling, hvor kun de mennesker, der har bekendt sig til at være Guds børn, vil få deres
sag taget op til bedømmelse. Dommen over de gudløse er en sag for sig og vil finde sted på
et senere tidspunkt. „For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder
med Guds hus; men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der
er ulydige mod Guds evangelium?“4 {MBF 386.1}
Det er bøgerne i himlen, hvori menneskers navn og gerninger er indskrevet, der er
afgørende for dommen. Daniel siger: „Retten blev sat, bøgerne blev åbnet.“ Åbenbaringens
forfatter beskriver den samme begivenhed og tilføjer: „Og en anden bog blev åbnet, det er
livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i
bøgerne.“5 {MBF 386.2}
296