Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
ved skriftemål, til at betale tiende og alle afgifter, og til at vise deres hengivenhed for kirken<br />
ved deres offergaver. Du må må være omhyggelig med at forøge indtægterne fra de syge, fra<br />
messerne, og i det hele taget fra enhver kirkelig anordning.“ „Med hensyn til forvaltning af<br />
sakramenterne, forkyndelsen og omsorg for menigheden,“ tilføjede hans læremestre, „hører<br />
dette også ind under præstens pligter; men her kan du gøre brug af en vikar, navnlig til<br />
forkyndelsen. Du må kun uddele sakramentet til betydningsfulde personer, og kun efter<br />
anmodning. Det forbydes dig at gøre dette uden persons anseelse.“7 {MBF 141.1}<br />
Zwingli lyttede til disse formaninger i tavshed. Han takkede for den ære, man havde vist<br />
ham ved at give ham et så fornemt embede. Derpå gjorde han rede for den kurs, han havde<br />
tænkt at anlægge. „Kristi liv,“ sagde han „har alt for længe været holdt skjult for folket. Jeg<br />
har i sinde at prædike over hele Matthæusevangeliet. Jeg vil kun øse af Den hellige Skrifts<br />
kilder, lodde dens dybder, sammenligne afsnit med afsnit og søge at forstå dem gennem<br />
uafladelige og inderlige bønner. Jeg vier min gerning til Guds ære, til hans søns pris, til<br />
sjælenes sande frelse og til deres opbyggelse i den sande tro.“8Skønt nogle af de gejstlige<br />
misbilligede hans plan og søgte at få ham på andre tanker, holdt han fast ved sit og erklærede,<br />
at han ikke ville indføre nye metoder, men bruge den gamle metode, som kirken havde<br />
benyttet i tidligere og renere dage. {MBF 141.2}<br />
Der var allerede stor interesse for de sandheder, han forkyndte, og folk strømmede til for<br />
at høre ham prædike. Mange, som for længst var holdt op med at gå i kirke, begyndte igen at<br />
komme. Han begyndte sin prædiken med at slå op i evangeliet og læse og forklare den<br />
inspirerede beretning om Jesu liv, lære og død. Ligesom i Einsiedeln understregede han, at<br />
Guds ord var den eneste ufejlbare autoritet, og at Kristi død var det eneste fyldestgørende<br />
offer. {MBF 141.3}<br />
„Det er til Kristus, jeg ønsker at føre jer,“ sagde han „til Kristus, den sande<br />
frelseskilde.“9 {MBF 141.4}<br />
Omkring hans prædikestol flokkedes der folk fra alle samfundslag, lige fra statsmænd og<br />
lærde til håndværkere og bønder. De lyttede til hans ord med dybeste interesse. Han nøjedes<br />
ikke med at forkynde tilbudet om en fri frelse, men angreb frygtløst tidens ondskab og<br />
fordærvelse. Mange lovpriste Gud, når de forlod domkirken. „Denne mand,“ sagde de,<br />
„forkynder sandheden. Han skal være vor Moses og føre os ud af det egyptiske<br />
mørke.“10 {MBF 141.5}<br />
Men skønt man fra begyndelsen var begejstret for hans arbejde, varede det ikke længe, før<br />
han mødte modstand. Munkene søgte at forhindre hans gerning og fordømte hans forkyndelse.<br />
Mange hånede og spottede ham — andre kom med trusler og uforskammede bemærkninger.<br />
Men han bar det tålmodigt og sagde: „Hvis vi ønsker at lede de gudløse til Jesus Kristus, må<br />
vi lukke øjnene for mangt og meget.“11 {MBF 142.1}<br />
104
Change language