Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 9—Reformation i Schweiz<br />
I valget af redskaber til at reformere kirken kan man se den samme guddommelige plan<br />
som ved kirkens grundlæggelse. Den himmelske Lærer forbigik de store og de rige, som var<br />
vant til at blive hyldet som folkets ledere. De var så stolte og selvtilfredse i deres brovtende<br />
overhøjhed, at de ikke kunne have medfølelse med deres medmennesker og samarbejde med<br />
den ydmyge mand fra Nazaret. Det var til ulærde, hårdt arbejdende fiskere, Jesus sagde: „Kom<br />
og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“1Disse disciple var ydmyge og lærevillige.<br />
Jo mindre påvirkede de var af tidens falske lære, des lettere kunne Jesus undervise og uddanne<br />
dem. Sådan var det også på reformationens tid. De store reformatorer var jævne mænd. De<br />
var blottede for klassestolthed og upåvirkede af religiøst rænkespil. Gud brugte ydmyge<br />
redskaber til at opnå store resultater. For da er det ikke mennesker, der får æren, men den,<br />
som arbejder gennem dem efter sin vilje. {MBF 137.1}<br />
Få uger efter at Luther var født i en minearbejders hytte i Sachsen, kom Ulrich Zwingli til<br />
verden i en kvægvogters hytte i Alperne. Omgivelserne i Zwinglis barndom og hans første<br />
oplæring var med til at forberede ham til hans senere mission. Livet midt i naturens storhed,<br />
skønhed og ophøjethed bevirkede, at han tidligt fornemmede Guds storhed, magt og majestæt.<br />
Beretningerne om tapre bedrifter, der var blevet udført i hans hjemlands bjerge, vakte hans<br />
ungdommelige forhåbninger, og hos sin fromme bedstemor lyttede han til de få bibelske<br />
beretninger, som hun havde opsnappet fra kirkens legender og traditioner. Med stor iver hørte<br />
han om patriarkers og profeters store gerninger, om hyrderne, der vogtede deres hjorde på<br />
Palæstinas høje, hvor engle talte til dem, og om barnet i Betlehem og manden på<br />
Golgata. {MBF 137.2}<br />
Ligesom Luthers far ønskede også Zwinglis far, at hans søn skulle have en god uddannelse,<br />
og drengen blev i en tidlig alder sendt hjemmefra. Han var højt begavet, og snart blev det<br />
vanskeligt at finde lærere, som var i stand til at undervise ham. Tretten år gammel blev han<br />
sendt til Bern, som havde den tids bedste skole. Men her skete der noget, som let kunne have<br />
forandret hele hans liv. Munkene gjorde alt for at få ham til at gå i kloster. Dominikanerog<br />
franciskanermunke kappedes om folkets gunst. De søgte at blive populære ved deres kirkers<br />
pompøse udsmykning, deres ceremoniers pragt, ved berømte relikvier og undergørende<br />
helgenbilleder. {MBF 138.1}<br />
Dominikanerne i Bern så, at de ville opnå både økonomisk fremgang og ære, hvis de kunne<br />
sikre sig den begavede student. Hans ungdom, hans evner som taler og skribent og hans store<br />
talent for musik og poesi ville langt bedre end al pomp og pragt kunne trække folk til deres<br />
gudstjenester og forøge deres ordens indtægter. Ved smiger og bedrag forsøgte de at lokke<br />
Zwingli til at blive munk. Mens Luther studerede, havde han begravet sig i en klostercelle, og<br />
han ville være gået tabt for verden, hvis Gud ikke havde sørget for, at han kom ud. Zwingli<br />
undgik denne fare. Hans far hørte om munkenes planer og ønskede ikke, at hans søn skulle<br />
101
Change language