Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
virkelige hensigt. Med tilsyneladende ærbødighed for Gud søgte han at skabe utilfredshed<br />
med de love, som gjaldt for alle himmelske væsener, idet han antydede, at de var urimeligt<br />
strenge. Han påstod, at da englenes natur var hellig, kunne de roligt følge deres egen vilje.<br />
Han pøvede at skabe sympati for sig ved at sige, at Gud havde behandlet ham uretfærdigt ved<br />
at vise Kristus større ære. Han påstod, at hans ønske om større magt og ære ikke skyldtes<br />
trang til selvophøjelse, men at han kun forsøgte at skaffe alle himlens beboere større frihed,<br />
så de kunne få en mere ophøjet tilværelse. {MBF 397.4}<br />
I sin store barmhjertighed bar Gud længe over med Lucifer. Han blev ikke afsat fra sin<br />
ophøjede stilling, da han begyndte at nære utilfredshed, eller da han fremsatte falske påstande<br />
over for de loyale engle. Han fik længe lov til at blive i himlen. Gang på gang fik han tilbudt<br />
tilgivelse, hvis han ville angre og bøje sig. Anstrengelser, som kun en uendeligt kærlig og vis<br />
Gud kunne udtænke, blev udfoldet for at overbevise ham om hans vildfarelse. Der havde<br />
aldrig før været utilfredshed i himlen. I begyndelsen forstod Lucifer ikke selv, hvad han var<br />
på vej ind i. Han forstod ikke sine følelsers sande natur. Men da det blev bevist, at der ikke<br />
var nogen grund til hans utilfredshed, blev han overbevist om, at han havde uret, at Guds krav<br />
var retfærdige og at han burde erkende det for alle i himlen. Havde han gjort det, kunne han<br />
have frelst sig selv og mange engle. Han havde endnu ikke helt frigjort sig fra sin troskab mod<br />
Gud. Skønt han havde forladt sin stilling som skærmende kerub, kunne han være blevet<br />
genindsat i denne stilling, hvis han havde været villig til at komme til Gud, anerkende<br />
Skaberens visdom og lade sig genindsættte i den gerning, som Gud havde bestemt ham til.<br />
Men hans stolthed forbød ham at underkaste sig. Han blev ved med at forsvare sin handlemåde<br />
og fastholdt, at han ikke havde nogen grund til at angre — og til sidst kastede han sig ind i<br />
den store strid med sin skaber. {MBF 398.1}<br />
Hele hans vidunderlige begavelse blev nu sat ind på at bedrage for at sikre sig sympati hos<br />
de engle, han havde været leder for. Selv den kendsgerning, at Kristus havde advaret og<br />
formanet ham, fordrejede han for at fremme sine forræderiske planer. Til dem, der havde<br />
særlig tillid og kærlighed til ham, havde han sagt, at han var blevet uretfærdigt dømt, og at<br />
hans frihed skulle indskrænkes. Først fordrejede han Kristi ord. Derefter beskyldte han Guds<br />
søn for at ville ydmyge ham for himlens beboere. Han bagtalte også de engle, der var loyale<br />
over for Gud. Alle dem, han ikke kunne overtale til at gå helt over på sit parti, beskyldte han<br />
for at være ligeglade med de himmelske væseners interesser. Han gav dem, der forblev tro<br />
mod Gud, skylden for sit eget bedrageriske værk. Og for at underbygge sin påstand om, at<br />
Gud havde været uretfærdig mod ham, fordrejede han Skaberens ord og handlinger. Hans<br />
politik gik ud på at forvirre englene ved snedige udlægninger af Guds hensigter. Alt, der var<br />
enkelt og ligetil, gjorde han mystisk, og ved snedige forvanskninger såede han tvivl om Jahves<br />
mest tydelige udtalelser. Hans høje stilling så nær ved himlens ledelse gav hans ord større<br />
vægt, og mange lod sig friste til at deltage i hans oprør mod Gud. {MBF 398.2}<br />
306
Change language