Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Kapitel 19—„Guds rige er kommet nær“
Fra den ene tidsalder til den anden viser Guds arbejde på jorden en slående lighed i enhver
stor reformation eller religiøs bevægelse. Principperne i Guds handlemåde over for mennesker
er til enhver tid de samme. Nutidens vigtige bevægelser har deres parallel i fortidens, og
menighedens erfaringer i tidligere tider rummer megen værdifuld belæring for vor egen
tid. {MBF 275.1}
Ingen sandhed vises mere tydeligt i Bibelen, end at Gud ved sin Helligånd i særlig grad
leder sine tjenere på jorden i de store bevægelser for at fremme frelsens værk. Mennesker er
som redskaber i Guds hånd og benyttes af ham til at udføre hans nådige og barmhjertige
planer. Enhver har sin del at udføre; enhver har fået tildelt et vist mål af lys, der er afpasset
efter tidens behov og tilstrækkeligt til at gøre det muligt for ham at udføre den gerning, som
Gud har givet ham at gøre. Men intet menneske, hvor hædret det end er blevet af himlen, er
nogen sinde nået til den fulde forståelse af den store frelsesplan — eller blot af den
guddommelige hensigt med arbejdet i hans egen tid. Mennesker forstår ikke helt, hvad det er,
Gud vil udrette ved den gerning, han har givet dem at gøre. De fatter ikke den fulde betydning
af det budskab, de forkynder i hans navn. „Kan du finde frem til det dybeste i Gud? Kan du
finde ind til det inderste i den Almægtige?“ „For jeres planer er ikke mine planer, og jeres
veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt
over jeres veje, og mine planer over jeres.“ „For Gud er jeg, der er ingen anden, jeg er Gud,
der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu
ikke var sket.“1 {MBF 275.2}
Selv profeterne, der i særlig grad var velsignet med Åndens lys, forstod ikke helt, hvor
betydningsfulde de åbenbaringer var, der blev dem betroet. Deres betydning skulle afsløres
gennem tiderne, efterhånden som Guds folk fik brug for den belæring, de rummede. {MBF
276.1}
Skønt profeterne ikke fik fuld forståelse af de ting, som blev åbenbaret for dem, søgte de
alligevel alvorligt at opnå alt det lys, som det havde behaget Gud at tilkendegive. De
„granskede og grundede“ over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem
pegede på. Hvilken undervisning for Guds børn i den kristne tidsalder, for hvis skyld disse
profetier blev givet til hans tjenere! „Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men
jer, de tjente med profetierne.“ Betragt disse hellige mænd, mens de grundede over
åbenbaringer, som de havde fået til hjælp for endnu ufødte generationer. {MBF 276.2}
Sammenlign deres hellige nidkærhed med den sløve ligegyldighed, hvormed senere tiders
begunstigede mennesker behandler denne himlens gave. Hvilken fordømmelse af de
ligegyldige, der elsker denne verdens goder, og slår sig til ro med at erklære, at profetierne er
uforståelige! {MBF 276.3}
210