Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.“36Dette er prøven på hvert menneskes
bekendelse. Vi kan ikke betegne noget menneske som helliggjort, uden at sammenligne ham
med Guds eneste målestok for hellighed i himlen og på jorden. Hvis mennesker ikke føler
vægten af moralloven, hvis de nedgør og tager let på Guds forskrifter, og overtræder blot det
mindste af disse bud og lærer andre at gøre det samme, har himlen ingen agtelse for dem, og
vi kan vide, at deres krav på at være hellige er uberettiget. {MBF 379.4}
At påberåbe sig at være syndfri, er i sig selv et vidnesbyrd om, at den, som påberåber sig
dette, langt fra er hellig. For han kan ikke have nogen sand opfattelse af Guds uendelige
renhed og hellighed eller af, hvor langt et menneske skal nå for at være i harmoni med Guds
karakter. Fordi den pågældende ikke har nogen sand opfattelse af Jesu renhed og ophøjede
elskelighed eller af syndens hæslighed og ondskab, kan han finde på at betragte sig selv som
hellig. Jo større afstand der er mellem ham selv og Kristus og jo mere ufuldkommen hans
opfattelse af de guddommelige krav er, jo mere retfærdig ser han ud i sine egne øjne. {MBF
380.1}
Den helliggørelse, Skriften taler om, omfatter hele mennesket — ånd, sjæl og legeme.
Paulus bad for thessalonikerne: „Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare jeres ånd
og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!“37Og han skriver videre til de
troende: „Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer
som et levende og helligt offer, der er Gud til behag.“38På det gamle Israels tid blev alle ofre
til Gud omhyggeligt undersøgt. Hvis der blev fundet nogen fejl ved det dyr, der skulle ofres,
blev det kasseret — for Gud havde befalet, at offerdyrene skulle være „lydefri“. Derfor
formanes de kristne til at bringe deres legemer „som et levende og helligt offer, der er Gud til
behag.“ For at kunne gøre det, må alle evner og kræfter bevares i den bedst mulige stand. Alt,
hvad der svækker den åndelige eller legemlige kraft, gør mennesket uegnet til at tjene sin
Skaber. Og vil Gud mon være tilfreds med mindre end det bedste, vi kan give? Jesus sagde:
„Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte.“ De, der elsker Gud af hele deres hjerte,
ønsker at tjene ham bedst muligt og forsøger hele tiden at bringe alle evner og kræfter i
harmoni med de love, som vil styrke deres evne til at gøre hans vilje. De giver ikke efter for
deres appetit eller lidenskaber, for de ønsker ikke at svække eller vanhellige det offer, de
bringer deres himmelske far. {MBF 380.2}
Peter siger: „Hold jer fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen.“39Enhver syndig
tilfredsstillelse bidrager til at sløve åndsevnerne og svække den intellektuelle og åndelige
opfattelse, så Guds ord eller ånd kun kan gøre et svagt indtryk på hjertet. Paulus skriver til
korintherne: „Vi skal rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i
gudsfrygt.“40Og til Åndens frugter — „kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed,
godhed, trofasthed, mildhed“ — medregner han „selvbeherskelse.“41 {MBF 380.3}
292