Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
af skyldfølelse og plaget af frygt for Guds vrede blev mange ved med at lide, indtil den<br />
menneskelige natur brød sammen og de sank i graven uden én eneste lysstråle. {MBF 60.1}<br />
Valdenserne længtes efter at bryde livets brød for disse hungrende sjæle og efter at tolke<br />
fredsbudskabet i Guds løfter for dem og vise dem hen til Kristus som deres eneste håb om<br />
frelse. Efter deres opfattelse var læren om, at gode gerninger kan sone overtrædelse af Guds<br />
lov, et bedrag. Ved at stole på menneskets egne fortjenester fordunkler man Kristi ufattelige<br />
kærlighed. Jesus blev ofret for menneskets skyld, fordi den faldne menneskehed intet kan gøre<br />
for at vinde Guds gunst. Den korsfæstede og opstandne Frelsers fortjenester er grundlaget for<br />
den kristne tro. Sjælen er lige så afhængig af Kristus som lemmerne af legemet, og<br />
forbindelsen mellem sjælen og Kristus må være lige så nær som mellem grenene og<br />
vintræet. {MBF 60.2}<br />
Pavens og præsternes lære havde fået mennesker til at se på Gud, ja selv på Kristus, som<br />
streng, skummel og frastødende. Frelseren blev fremstillet som i den grad blottet for<br />
medfølelse med det faldne menneske, at det var nødvendigt at påkalde præsters og helgeners<br />
mellemkomst. De, der var blevet oplyst af Guds ord, længtes efter at vise disse sjæle hen til<br />
Jesus som deres medfølende, kærlige frelser, der står med udbredte arme og indbyder alle til<br />
at komme til sig med de synder, der tynger dem, deres bekymringer og træthed. De længtes<br />
efter at rydde de forhindringer bort, som Satan havde opstillet, for at mennesker ikke skulle<br />
se Guds løfter og komme lige til ham, bekende deres synder og finde tilgivelse og fred. {MBF<br />
60.3}<br />
Med brændende iver forklarede den valdensiske missionær evangeliets vidunderlige<br />
sandheder for søgende sjæle. Meget forsigtigt tog han de omhyggeligt afskrevne bibelske<br />
skrifter frem fra deres skjulested. Hans største glæde var at fortælle, at der var håb for den,<br />
der tynget af sine synder betragtede Gud som en hævner, der stod parat til at fordømme. Med<br />
tårefyldte øjne læste han for sine brødre de dyrebare løfter, som viser synderen hen til hans<br />
eneste håb. På denne måde trængte sandhedens lys ind i formørkede sjæle, den sorte sky blev<br />
fordrevet, og Retfærdighedens Sol skinnede ind i hjertet med lægedom under sine vinger. Ofte<br />
måtte de samme ord fra Skriften læses atter og atter, fordi den, som lyttede, ville være helt<br />
sikker på, at han havde hørt rigtigt. Folk blev aldrig trætte af at høre disse ord: „Jesu, hans<br />
søns, blod renser os for al synd.“4„Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal<br />
Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.“5 {MBF 60.4}<br />
Der var mange, som ikke lod sig føre bag lyset af Roms krav. De indså, at mennesker eller<br />
engle umuligt kan mægle på synderens vegne. Når det sande lys trængte ind i deres hjerter,<br />
udbrød de med glæde: „Kristus er min præst; hans blod er mit offer, hans alter er min<br />
skriftestol.“ De satte hele deres lid til Jesus og gentog ordene: „Uden tro er det umuligt at<br />
behage ham.“6„Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive<br />
frelst ved.“7 {MBF 61.1}<br />
40
Change language