Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
overtro. De begyndte at tænke og handle som mennesker. Fyrsterne så det og skælvede for<br />
deres enevoldsmagt. {MBF 223.5}<br />
Romerkirken tøvede ikke med at opflamme deres frygt. I 1525 sagde paven til Frankrigs<br />
regent: „Denne mani (protestantismen) vil ikke blot forvirre og tilintetgøre religionen, men<br />
også tilintetgøre al fyrstemagt, alle adelige, alle love og enhver rangstilling.“22Få år senere<br />
sagde en pavelig nuntius advarende til kongen: „Herre konge, lad Dem ikke bedrage.<br />
Protestanterne vil omstøde enhver borgerlig og religiøs orden. … Tronen svæver i lige så stor<br />
fare som alteret. … Indførelse af en ny tro må nødvendigvis føre til dannelsen af en ny<br />
regering.“23Og teologer appellerede til menigmands fordomme ved at erklære, at den<br />
protestantiske lære „forleder mennesker til noget nyt og tåbeligt; den berøver kongen<br />
undersåtternes kærlighed og lægger både kirke og stat i ruiner.“ Således lykkedes det Rom at<br />
gøre Frankrig til reformationens modstander. „Det var for at bevare kongemagten, beskytte<br />
adelen og opretholde lovene, at forfølgelsens sværd først blev draget i Frankrig.“24 {MBF<br />
223.6}<br />
Landets herskere forudså ikke resultaterne af denne skæbnesvangre politik. Bibelens<br />
forkyndelse ville i folkets sind og hjerte have sået de retfærdighedens, afholdenhedens,<br />
sandhedens og næstekærlighedens principper, som er selve grundlaget for en nations<br />
fremgang. „Retfærdighed ophøjer et folk.“ „Ved retfærdighed grundfæstes<br />
tronen.“25„Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid.“26Den,<br />
der adlyder Guds lov, vil også respektere sit lands love. Den, som frygter Gud, vil ære kongen,<br />
når han udøver retfærdig og lovlig myndighed. Men det ulykkelige Frankrig forbød Bibelen<br />
og lyste dens disciple i band. I århundreder måtte principfaste og retsindige mænd med stor<br />
intelligens og høj moral, som havde mod til at vedkende sig deres overbevisning og tro, lide<br />
for sandheden, arbejde som slaver på galejerne, dø på bålet eller rådne op i fængsler. Tusinder<br />
og atter tusinder reddede sig ved flugt. Og dette fortsatte i 250 år efter reformationens<br />
begyndelse. {MBF 224.1}<br />
„I denne lange periode fandtes der næppe et slægtled af franskmænd, som ikke så<br />
evangeliets disciple flygte for forfølgerens ubændige raseri og medbringe den intelligens,<br />
kunstfærdighed, flid og orden, de som regel udmærkede sig ved — og som berigede de lande,<br />
hvor de fandt et fristed. I samme udstrækning som de gav andre lande disse gaver, blev deres<br />
eget land berøvet dem. Hvis de landflygtiges flid og dygtighed i disse tre hundrede år havde<br />
dyrket Frankrigs jord; hvis deres kunstneriske forstand havde forbedret Frankrigs varer; hvis<br />
deres skabende kraft og evne havde beriget Frankrigs litteratur og videnskab; hvis deres<br />
visdom havde været ledetråd for Frankrigs politik; hvis deres tapperhed havde udkæmpet<br />
Frankrigs krige; hvis deres retfærdighed havde præget Frankrigs love, og hvis Bibelens<br />
religion havde styrket franskmændenes intelligens og ledet deres samvittighed, ville denne tid<br />
have tjent Frankrig til uvisnelig hæder! Det ville have været et stort, rigt og lykkeligt land —<br />
et eksempel for alle andre nationer. {MBF 224.2}<br />
167
Change language