Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
indvier sig til at tjene ham. De vil blive kvlificeret til deres gerning ved Helligåndens salvelse
snarere end ved boglig uddannelse. Troens og bønnens mænd vil være tvunget til at fortsætte
med hellig iver og forkynde det budskab, Gud giver dem. Babylons synder vil blive afsløret.
De frygtelige følger af at gennemtvinge kirkens forordninger ved de borgerlige myndigheders
hjælp, spiritismens udbredelse, pavemagtens skjulte, men hurtige fremgang — alt vil blive
afsløret. Disse højtidelige advarsler vil vække folket op. Tusinder og atter tusinder, der aldrig
har hørt noget lignende, vil lytte. Med den største forbavselse vil de høre, at Babylon er kirken,
der er faldet som følge af sine vildfarelser og synder, som følge af sin forkastelse af den
sandhed, der er sendt den fra himlen. Når mennesker går til deres tidligere lærere og ivrigt
spørger: „Er dette sandt?“ fremlægger præsterne deres historier, profeterer behagelige ting,
dulmer deres frygt og beroliger den vakte samvittighed. Men da mange nægter at stille sig
tilfreds med kun menneskelig myndighed og forlanger et klart: „Så siger Herren,“ fyldes
præsterne med vrede, ligesom farisæerne fordum, når deres autoritet droges i tvivl, og
stempler budskabet som noget, der kommer fra Satan. De ophidser masserne, som elsker
synden, til at håne og forfølge dem, der forkynder det. {MBF 489.3}
Efterhånden som striden breder sig til nye områder, og folks opmærksomhed bliver henledt
på Guds forhånede lov, bliver Satan for alvor virksom. Den kraft, der ledsager budskabet, vil
kun gøre dem, der bekæmper det, endnu mere rasende. Gejstligheden vil gøre sig næsten
overmenneskelige anstrengelser for, at lyset ikke skal nå deres menigheder. Med alle til
rådighed stående midler vil de søge at forhindre, at disse betydningsfulde emner bliver
diskuteret. Kirkerne vil appellere til den borgerlige magts stærke arm, og her går katolikker
og protestanter sammen. Når bevægelsen for at opretholde søndagens helligholdelse bliver
dristigere og stiller skærpede krav, vil man vedtage en lov mod dem, der adlyder Guds bud.
De vil blive truet med bøder og fængsel, og nogle vil blive tilbudt indflydelsesrige stillinger
og andre fordele for at lokke dem til at afsværge deres tro. Men de vil uden vaklen svare: „Vis
os ud fra Guds ord, at vi tager fejl“ — det samme, som Luther gjorde gældende under lignende
omstændigheder. De, der bliver stillet for retten, fremfører et stærkt forsvar for sandheden, og
nogle af dem, der hører det, vil beslutte sig for at holde alle Guds bud. På denne måde vil lyset
nå tusinder, der ellers ikke ville have lært disse sandheder at kende. {MBF 490.1}
Samvittighedsfuld lydighed mod Guds ord vil blive behandlet som oprør. Forblindede af
Satan vil forældre behandle deres troende børn meget hårdt. Herskaber vil undertrykke deres
tjenestefolk, som adlyder Guds bud. Børn vil blive gjort arveløse og forvist fra deres hjem.
Paulus’ ord vil gå bogstaveligt i opfyldelse: „Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt
liv i Kristus Jesus.“5Når sandhedens forsvarere nægter at holde søndagen i ære, vil nogle af
dem blive fængslet, andre vil blive landsforvist eller behandlet som slaver. For menneskelig
erkendelse synes det umuligt, at alt dette vil ske, men når Guds ånd ikke mere holder
menneskene tilbage og de kommer under indflydelse af Satan, som hader Guds lov, vil der
374