Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
berettet om en begivenhed som den, der fandt sted i går morges. For atten hundrede år siden
forudsagde en profet den ganske nøje, hvis vi vil gøre os den ulejlighed at forstå stjerner, der
faldt, som stjerneskud, … den eneste betydning, hvori det kan være bogstavelig sandt.“
Således indtraf det sidste af de tegn på Jesu genkomst, om hvilket han sagde til sine disciple:
„Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren.“48Efter disse tegn så
Johannes som den næste store begivenhed, at himlen forsvandt som en bogrulle, der rulles
sammen, mens jorden skælvede, bjerge og øer flyttedes fra deres plads, og de gudløse søgte i
rædsel at flygte fra Menneskesønnen.49 {MBF 268.1}
Mange, der havde overværet stjerneregnen, betragtede den som budskab om en kommende
dom — „et frygteligt billede, en sikker forløber, et nådens tegn på den store og forfærdelige
dag.“50Således blev folks opmærksomhed rettet mod profetiens opfyldelse, og det fik mange
til at blive opmærksomme på budskabet om Herrens genkomst. {MBF 268.2}
I året 1840 vakte en anden bemærkelsesværdig opfyldelse af en forudsigelse
opmærksomhed i vide kredse. To år før havde Josiah Litch, en af de førende blandt de præster,
der prædikede om genkomsten, udgivet en forklaring til Åbenbaringen 9, der forudsagde det
ottomanske riges fald. Efter hans udregning skulle dette rige omstyrtes „i året 1840, engang i
løbet af august måned.“ Kun et par dage før det skete, skrev han: „Regner vi med, at den første
tidsperiode, 150 år, er nøjagtigt udløbet, før Deacozes besteg tronen med tyrkernes billigelse,
og at de 391 år og femten dage begyndte i slutningen af den første periode, vil den slutte den
11. august 1840, hvor man må vente, at den ottomanske magt i Konstantinopel bliver brudt.
Og jeg tror, at dette vil vise sig at være tilfældet.“5151 {MBF 268.3}
På netop det angivne tidspunkt tog Tyrkiet gennem sine gesandter imod et tilbud om
beskyttelse fra Europas allierede magter og stillede sig således under de kristne nationers
kontrol. Denne begivenhed opfyldte forudsigelsen helt nøjagtigt (se noter). Da dette blev
kendt, blev mange overbevist om rigtigheden af den fortolkning af profetierne, som Miller og
hans meningsfæller benyttede, og det satte et vidunderligt skub i adventbevægelsen. {MBF
268.4}
Lærde og indflydelsesrige mænd gik sammen med Miller, både i at prædike og
offentliggøre hans synspunkter, og arbejdet skred hurtigt frem fra 1840 til 1844. {MBF 269.1}
William Miller var i besiddelse af stor åndelig styrke disciplineret gennem tænkning og
studium. Dertil føjede han den himmelske visdom ved at være i stadig forbindelse med
visdommens kilde. Han var et prægtigt menneske, der kun kunne vinde respekt og agtelse,
hvor man værdsatte en retskaffen karakter og høj moral. Han forenede hjertets godhed med
kristen ydmyghed og stærk selvbeherskelse. Han var agtpågivende og imødekommende over
for alle, rede til at lytte til andres meninger og at vurdere deres argumenter. Uden affekt og
ophidselse prøvede han alle teorier og lærdomspunkter efter Guds ord, og hans sunde fornuft
204