Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
ceremonier symboliserede syndens overførelse fra den angrende til helligdommen. {MBF<br />
336.2}<br />
Således foregik tjenesten dag efter dag året rundt. På denne måde blev Israels synder<br />
overført til helligdommen, og det blev nødvendigt at indføre en særlig tjeneste for at fjerne<br />
den. Gud befalede, at der skulle udføres en forsoning for hver af de hellige afdelinger. „På<br />
den måde skaffer han helligdommen soning for israelitternes urenhed og for deres<br />
overtrædelser, alle deres synder. På samme måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, som<br />
står hos dem midt i deres urenhed.“ Han skulle også skaffe alteret soning og „rense og hellige<br />
det for israelitternes urenhed.“24 {MBF 336.3}<br />
Én gang om året, på den store forsoningsdag, gik præsten ind i det Allerhelligste for at<br />
rense helligdommen. Denne handling var afslutningen på den årlige række af tjenester. På<br />
forsoningsdagen førte man to bukke hen til tabernaklets dør og kastede lod om dem, „det ene<br />
lod for Herren og det andet for Azazel.“25 {MBF 336.4}<br />
Den buk, som loddet for Herren faldt på, skulle slagtes som syndoffer for folket. Derefter<br />
skulle præsten tage blodet med inden for forhænget og stænke det på nådestolen og foran<br />
denne. Der skulle også stænkes blod på røgelsesalteret, som stod foran forhænget. {MBF<br />
337.1}<br />
„Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al<br />
israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på<br />
hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen.“26Syndebukken kom ikke ind i Israels<br />
lejr igen, og den mand, der førte den bort, skulle vaske både sig selv og sine klæder, før han<br />
kom tilbage. {MBF 337.2}<br />
Hensigten med hele denne ceremoni var at få israelitterne til at forstå Guds hellighed og<br />
hans afsky for synden. Den skulle også lære dem, at de ikke kunne komme i berøring med<br />
synden uden at blive besmittet. Gud krævede, at alle skulle ydmyge deres sjæle, mens denne<br />
forsoningsgerning foregik. Alt arbejde skulle ophøre, og hele Israels menighed skulle<br />
tilbringe dagen i oprigtig ydmygelse for Gud med bøn, faste og dyb selvransagelse. {MBF<br />
337.3}<br />
Den symbolske tjeneste ved tabernaklet lærer os betydningsfulde sandheder angående<br />
forsoningen. Der blev anerkendt en stedfortræder for synderen, men synden blev ikke<br />
udslettet af offerdyrets blod. Der blev på denne måde tilvejebragt et middel til at overføre den<br />
til helligdommen. Ved at ofre blod anerkendte synderen lovens autoritet, erkendte sig skyldig<br />
i overtrædelse af loven og gav udtryk for, at han ønskede at få tilgivelse ved troen på en<br />
kommende forløser. Han var dog ikke fuldstændigt løst fra lovens fordømmelse. På<br />
forsoningsdagen gik ypperstepræsten efter at have taget et offer fra menigheden ind i det<br />
allerhelligste med blodet fra dette offer og stænkede det på nådestolen, direkte over loven, for<br />
259
Change language