Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
sabbatten var blevet ændret. Den velsignelse, som oprindeligt helligede den syvende dag, var
aldrig ændret. De havde oprigtigt søgt at lære Guds vilje at kende og rette sig efter den. Nu så
de, at de havde overtrådt hans lov, og sorg fyldte deres hjerter. De beviste deres troskab mod
Gud ved at gå over til at helligholde hans sabbat. {MBF 350.3}
Der blev gjort mange alvorlige forsøg på at rokke ved deres tro. Ingen kunne undgå at se,
at hvis den jordiske helligdom var en afbildning eller en model af den himmelske, var den
lov, der blev opbevaret i arken på jorden, en nøjagtig kopi af loven i arken i himlen — og at
man ikke kunne antage sandheden om den himmelske helligdom uden at anerkende kravene
i Guds lov og dermed sabbatten som hviledag ifølge det fjerde bud. Her var hemmeligheden
bag den bitre modstand mod den harmoniske forklaring af Bibelen, der åbenbarede Kristi
tjeneste i den himmelske helligdom. Mennesker forsøgte at lukke den dør, som Gud havde
åbnet, og at åbne den, som han havde lukket. Men han, „som lukker op, så ingen kan lukke i,
og lukker i, så ingen lukker op,“ havde sagt: „Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan
lukke i.“5 {MBF 350.4}
Kristus havde åbnet døren eller tjenesten i det Allerhelligste. Lyset skinnede ud fra den
åbne dør i den himmelske helligdom, og det blev åbenbart, at det fjerde bud var en del af den
lov, som opbevares der; hvad Gud har oprettet, kan intet menneske ændre. {MBF 351.1}
De, der havde anerkendt lyset om Kristi formidlingstjeneste og Guds lovs uforanderlighed,
opdagede, at disse sandheder blev omtalt i Åbenbaringens 14. kapitel. Budskaberne i dette
kapitel udgør en trefoldig advarsel (se noter), som skal forberede jordens beboere på Herrens
genkomst. Ordene: „Timen er kommet, da han dømmer,“ peger på Kristi sidste tjeneste for
menneskets frelse. De indeholder en sandhed, som må forkyndes, indtil Frelserens
formidlingstjeneste er ophørt, og han vender tilbage til jorden for at hente sine børn. Den dom,
der begyndte i 1844, skal fortsætte, indtil alles skæbne — både de levendes og de dødes — er
blevet afgjort, og derfor vil den vedvare til nådetidens ophør. For at mennesker kan forberede
sig til at bestå i dommen, befaler Gud dem at „frygte Gud og give ham ære“ og „tilbede ham,
som har skabt himmel og jord og hav og kilder.“ De, der tror på disse budskaber, beskrives
som „de hellige, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.“ Hvis mennesker skal være
klar til dommen, må de adlyde Guds lov — for ud fra den lov vil deres karakter blive bedømt.
Paulus siger: „De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven … på den dag,
da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker.“ Og han siger, at „de, som gør loven, vil
blive gjort retfærdige.“6Tro er en forudsætning for at holde Guds lov, for „uden tro er det
umuligt at behage ham.“ Og „alt, hvad der ikke er af tro, er synd.“7 {MBF 351.2}
Den første engel befaler mennesker at „frygte Gud og give han ære“ og at tilbede ham som
himlens og jordens skaber. For at kunne gøre dette må de adlyde hans lov. Vismanden siger:
„Frygt Gud og hold hans bud, det skal alle mennesker!“8Uden lydighed mod Guds bud kan
269