Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Kapitel 23—Hvad er helligdommen?
Skriftstedet: „2.300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage“
(renses, eng. bibel)1havde været grundlaget for og den bærende pille i adventtroen. Alle, der
troede på Herrens nært forestående komme, var fortrolige med disse ord. Denne profeti havde
lydt fra tusinder som et udtryk for deres tro. Alle følte, at deres lyseste forventninger og
kæreste håb var knyttet til de begivenheder, der var forudsagt her. De mente at kunne se, at
disse profetiske dage ville slutte i efteråret 1844. I lighed med resten af kristenheden troede
adventisterne dengang, at jorden eller en del af den var helligdommen. De troede, at
helligdommens renselse var jordens renselse med ild på den yderste dag — og at dette ville
ske ved Kristi genkomst. Og derfor kom de til det resultat, at Kristus ville komme i
1844. {MBF 329.1}
Men den fastsatte tid var overskredet, og Herren var ikke kommet. De troende vidste, at
Guds ord ikke kunne slå fejl; deres fortolkning af profetien måtte have været forkert. Men
hvor lå fejlen? Mange løste ubesindigt det vanskelige spørgsmål ved at benægte, at de 2.300
dage endte i 1844. Der kunne ikke gives nogen anden grund for et sådant standpunkt, end at
Kristus ikke var kommet, da de havde ventet ham. De hævdede, at hvis de profetiske dage var
endt i 1844, ville Kristus være vendt tilbage for at rense helligdommen med ild — og da han
ikke var kommet, kunne disse dage ikke være endt. {MBF 329.2}
At godkende denne slutning var ensbetydende med at forkaste den tidligere beregning af
de profetiske tidsperioder. Man var kommet til det resultat, at de 2.300 dage begyndte, da
Artaxerxes’ dekret om Jerusalems genopbyggelse trådte i kraft i efteråret 457 f.Kr. Når man
benyttede dette som udgangspunkt, passede alle de begivenheder, som blev forudsagt i
forklaringen af denne tidsperiode i Dan 9,25-27, nøjagtigt. 69 uger eller de første 483 år af de
2.300 dage skulle nå til Messias, den Salvede. Da Kristus blev døbt og salvet med Helligånden
i år 27 e.Kr., var det en nøjagtig opfyldelse af denne forudsigelse. Midt i den
halvfjerdsindstyvende uge skulle Messias fjernes uden dom. 3 1/2 år efter sin dåb — i foråret
31 — blev Jesus korsfæstet. De 70 uger eller 490 år angik særlig jøderne. Ved denne
tidsperiodes afslutning beseglede jødefolket sin forkastelse af Kristus ved at forfølge hans
disciple, og apostlene vendte sig til hedningerne i år 34. Da de første 490 år var gået, var der
1810 år tilbage. Regnet fra år 34 e.Kr. fører 1810 år til 1844. „Derefter skal helligdommen få
sin ret tilbage,“ sagde englen. Der var ingen tvivl om, at alle forudgående enkeltheder i
profetien var gået nøjagtigt i opfyldelse til den anførte tid. {MBF 330.1}
Ved denne beregning var der fuldstændig overensstemmelse på alle punkter med den
undtagelse, at der ikke i 1844 var indtruffet nogen begivenhed, der svarede til helligdommens
renselse. At benægte, at dagene sluttede på det tidspunkt, ville være at skabe forvirring om
hele sagen og forkaste standpunkter, der var blevet bevist ved profetiens umiskendelige
opfyldelse. {MBF 330.2}
253