21.04.2023 Views

Oprørets Rødder

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Øprorets <strong>Rødder</strong><br />

Kapitel 23—Hvad er helligdommen?<br />

Skriftstedet: „2.300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage“<br />

(renses, eng. bibel)1havde været grundlaget for og den bærende pille i adventtroen. Alle, der<br />

troede på Herrens nært forestående komme, var fortrolige med disse ord. Denne profeti havde<br />

lydt fra tusinder som et udtryk for deres tro. Alle følte, at deres lyseste forventninger og<br />

kæreste håb var knyttet til de begivenheder, der var forudsagt her. De mente at kunne se, at<br />

disse profetiske dage ville slutte i efteråret 1844. I lighed med resten af kristenheden troede<br />

adventisterne dengang, at jorden eller en del af den var helligdommen. De troede, at<br />

helligdommens renselse var jordens renselse med ild på den yderste dag — og at dette ville<br />

ske ved Kristi genkomst. Og derfor kom de til det resultat, at Kristus ville komme i<br />

1844. {MBF 329.1}<br />

Men den fastsatte tid var overskredet, og Herren var ikke kommet. De troende vidste, at<br />

Guds ord ikke kunne slå fejl; deres fortolkning af profetien måtte have været forkert. Men<br />

hvor lå fejlen? Mange løste ubesindigt det vanskelige spørgsmål ved at benægte, at de 2.300<br />

dage endte i 1844. Der kunne ikke gives nogen anden grund for et sådant standpunkt, end at<br />

Kristus ikke var kommet, da de havde ventet ham. De hævdede, at hvis de profetiske dage var<br />

endt i 1844, ville Kristus være vendt tilbage for at rense helligdommen med ild — og da han<br />

ikke var kommet, kunne disse dage ikke være endt. {MBF 329.2}<br />

At godkende denne slutning var ensbetydende med at forkaste den tidligere beregning af<br />

de profetiske tidsperioder. Man var kommet til det resultat, at de 2.300 dage begyndte, da<br />

Artaxerxes’ dekret om Jerusalems genopbyggelse trådte i kraft i efteråret 457 f.Kr. Når man<br />

benyttede dette som udgangspunkt, passede alle de begivenheder, som blev forudsagt i<br />

forklaringen af denne tidsperiode i Dan 9,25-27, nøjagtigt. 69 uger eller de første 483 år af de<br />

2.300 dage skulle nå til Messias, den Salvede. Da Kristus blev døbt og salvet med Helligånden<br />

i år 27 e.Kr., var det en nøjagtig opfyldelse af denne forudsigelse. Midt i den<br />

halvfjerdsindstyvende uge skulle Messias fjernes uden dom. 3 1/2 år efter sin dåb — i foråret<br />

31 — blev Jesus korsfæstet. De 70 uger eller 490 år angik særlig jøderne. Ved denne<br />

tidsperiodes afslutning beseglede jødefolket sin forkastelse af Kristus ved at forfølge hans<br />

disciple, og apostlene vendte sig til hedningerne i år 34. Da de første 490 år var gået, var der<br />

1810 år tilbage. Regnet fra år 34 e.Kr. fører 1810 år til 1844. „Derefter skal helligdommen få<br />

sin ret tilbage,“ sagde englen. Der var ingen tvivl om, at alle forudgående enkeltheder i<br />

profetien var gået nøjagtigt i opfyldelse til den anførte tid. {MBF 330.1}<br />

Ved denne beregning var der fuldstændig overensstemmelse på alle punkter med den<br />

undtagelse, at der ikke i 1844 var indtruffet nogen begivenhed, der svarede til helligdommens<br />

renselse. At benægte, at dagene sluttede på det tidspunkt, ville være at skabe forvirring om<br />

hele sagen og forkaste standpunkter, der var blevet bevist ved profetiens umiskendelige<br />

opfyldelse. {MBF 330.2}<br />

253

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!