Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
forskel er der ikke mellem disse trøstens ord og det ovenfor citerede, som blev udtalt af en
universalist! Den sidstnævnte trøstede de efterladte med forsikringen om, at selv om den
afdøde havde været aldrig så syndig, ville han, så snart han udåndede, blive modtaget blandt
englene. Paulus henviser sine brødre til Herrens fremtidige komme, da gravens lænker skal
sprænges, og de „døde i Kristus“ skal opstå til evigt liv. {MBF 439.3}
Ingen kan komme ind i himlen, før hans sag er blevet undersøgt og hans karakter og
gerninger bedømt af Gud. Alle skal dømmes ud fra det, der står i bøgerne, og belønnes efter
som deres gerning har været. Denne dom finder ikke sted ved døden. Læg mærke til, hvad
Paulus siger: „Han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed
ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade
ham opstå fra de døde.“43Her siger apostlen udtrykkeligt, at der var fastsat en dag ude i
fremtiden, da verden skal dømmes. {MBF 439.4}
Judas henviser til den samme tid: „De engle, som ikke tog vare på deres høje hverv, men
forlod deres rette bolig, holder han bundet i mørket i evige lænker indtil dommen på den store
dag.“ Og han citerer Enoks ord: „Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige for
at holde dom over alle.“44Johannes beretter, at han „så de døde, både store og små, stå foran
tronen, og bøger blev åbnet, … og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod
skrevet i bøgerne.“45 {MBF 440.1}
Men hvis de døde allerede nyder himlens salighed eller vrider sig i Helvedes flammer,
hvad brug er der så for en fremtidig dom? Bibelens lære om disse betydningsfulde spørgsmål
er hverken dunkel eller selvmodsigende. Den kan forstås af ethvert almindeligt menneske.
Men hvilket oprigtigt menneske kan finde visdom eller retfærdighed i den gængse teori? Skal
de retfærdige, når deres sag er undersøgt i dommen, høre de rosende ord: „Godt, du gode og
tro tjener; … Gå ind til din Herres glæde!“ når de allerede har været hos ham, måske i lange
tider. Og kaldes de onde fra Helvedes pinsler for at høre al jordens Dommer sige: „Gå bort
fra mig, i forbandede til den evige ild!“?46 {MBF 440.2}
Hvilken bespottelse! Hvor skammeligt at drage Guds visdom og retfærdighed i tvivl på
denne måde! {MBF 440.3}
Teorien om sjælens udødelighed er en af de falske læresætninger, som romerkirken har
lånt fra hedenskabet og gjort til en del af den kristne tro. Martin Luther betegnede den som en
af de „uhyrlige fabler, som er en del af de romerske pavebreves mødding.“47I sin kommentar
til Prædikerens ord om, at de døde intet ved, siger reformatoren: „Endnu et sted, der viser, at
de døde ikke har nogen følelser. Der er, siger han, hverken virke eller tanke eller kundskab
eller visdom i Dødsriget. Salomo skønnede, at de døde sover og slet intet føler. De døde ligger
der uden at tælle dage eller år, men når de vækkes, skal de føle det, som havde de næppe sovet
ét minut.“48 {MBF 440.4}
338