Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Herre Jesus, kærkommen for Gud. Her er i sandhed den kirke, uden for hvilken ingen kan
blive frelst.“16Resultatet af mødet var, at en af biskoppens udsendinge gik over til den
reformerte tro. {MBF 144.3}
Da rådet nægtede at foretage sig noget mod Zwingli, gav romerkirken sig til at forberede
et nyt angreb. Da reformatoren hørte om dette, udbrød han: „Lad dem blot komme, jeg er ikke
mere bange for dem, end den udhængende klippe for de bølger, der tordner mod dens
fod.“17Gejstlighedens forsøg på at skade Zwingli førte kun til at fremme den sag, de søgte at
sætte en stopper for. I Tyskland, hvor protestanterne havde været nedtrykte over
Luthers forsvinden, fattede man nyt mod, da man så, at evangeliet havde fremgang i
Schweiz. {MBF 144.4}
I Schweiz så man tydeligt reformationens frugter ved, at lasterne blev afskaffet, og ro og
orden indført. „Freden har bosat sig i vor by,“ skrev Zwingli. „Her er ingen strid, intet hykleri
og ingen misundelse. En sådan enighed kan kun komme fra Herren og fra vor lære, som fylder
os med fred og fromhed,“18 {MBF 145.1}
De sejre, reformationen vandt, fik katolikkerne til at gøre endnu kraftigere forsøg på at
tilintetgøre den. Da de ikke havde opnået noget ved at forbyde Luthers skrifter i Tyskland,
besluttede de nu at forsøge at slå reformationen med dens egne våben. De ville holde en
offentlig diskussion med Zwingli — og da de selv skulle stå for arrangementet, kunne de sikre
sig sejren, ikke alene ved at vælge det sted, hvor slaget skulle stå, men også de dommere, der
skulle dømme parterne imellem. Fik de først Zwingli i deres magt, skulle de nok sørge for, at
han ikke slap fra dem igen. Når lederen var bragt til tavshed, ville bevægelsen hurtigt kunne
knuses. Men denne hensigt holdt de dog omhyggeligt skjult. {MBF 145.2}
Diskussionen skulle finde sted i Baden, men Zwingli mødte ikke op. Zürichs byråd fattede
mistanke om katolikkernes planer, ikke mindst på grund af de kætterbål, der stadig brændte i
de katolske kantoner. Derfor forbød rådet Zwingli at udsætte sig for så stor en risiko. I Zürich
kunne han møde alle de deputerede, kirken ville sende, men at tage til Baden, hvor der for
ganske nylig var blevet udgydt martyrblod, ville være den visse død. Oecolampadius og Haller
blev udset til at repræsentere de reformerte, mens den berømte dr. Eck, som blev støttet af en
skare lærde doktorer og prælater, skulle repræsentere romerkirken. {MBF 145.3}
Skønt Zwingli ikke selv var til stede i Baden, var hans indflydelse umiskendelig. Alle
sekretærer blev udvalgt af katolikkerne, og ingen andre måtte tage notater. Enhver, der gjorde
det, ville blive dømt til døden. Ikke desto mindre fik Zwingli hver dag en omfattende rapport
over, hvad der blev sagt i Baden. En ung studerende, som overværede diskussionen, skrev
hver aften en rapport over de argumenter, der var fremsat i dagens løb. Disse papirer blev
bragt til Zürich af to andre studerende sammen med de daglige breve fra Oecolampadius til
Zwingli. Om natten skrev Zwingli så et brev fuldt af gode råd og forslag, og næste morgen
bragte de unge mænd det til Baden. For at narre de vagter, som stod ved byporten, medbragte
107