21.04.2023 Views

Oprørets Rødder

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Øprorets <strong>Rødder</strong><br />

Herre Jesus, kærkommen for Gud. Her er i sandhed den kirke, uden for hvilken ingen kan<br />

blive frelst.“16Resultatet af mødet var, at en af biskoppens udsendinge gik over til den<br />

reformerte tro. {MBF 144.3}<br />

Da rådet nægtede at foretage sig noget mod Zwingli, gav romerkirken sig til at forberede<br />

et nyt angreb. Da reformatoren hørte om dette, udbrød han: „Lad dem blot komme, jeg er ikke<br />

mere bange for dem, end den udhængende klippe for de bølger, der tordner mod dens<br />

fod.“17Gejstlighedens forsøg på at skade Zwingli førte kun til at fremme den sag, de søgte at<br />

sætte en stopper for. I Tyskland, hvor protestanterne havde været nedtrykte over<br />

Luthers forsvinden, fattede man nyt mod, da man så, at evangeliet havde fremgang i<br />

Schweiz. {MBF 144.4}<br />

I Schweiz så man tydeligt reformationens frugter ved, at lasterne blev afskaffet, og ro og<br />

orden indført. „Freden har bosat sig i vor by,“ skrev Zwingli. „Her er ingen strid, intet hykleri<br />

og ingen misundelse. En sådan enighed kan kun komme fra Herren og fra vor lære, som fylder<br />

os med fred og fromhed,“18 {MBF 145.1}<br />

De sejre, reformationen vandt, fik katolikkerne til at gøre endnu kraftigere forsøg på at<br />

tilintetgøre den. Da de ikke havde opnået noget ved at forbyde Luthers skrifter i Tyskland,<br />

besluttede de nu at forsøge at slå reformationen med dens egne våben. De ville holde en<br />

offentlig diskussion med Zwingli — og da de selv skulle stå for arrangementet, kunne de sikre<br />

sig sejren, ikke alene ved at vælge det sted, hvor slaget skulle stå, men også de dommere, der<br />

skulle dømme parterne imellem. Fik de først Zwingli i deres magt, skulle de nok sørge for, at<br />

han ikke slap fra dem igen. Når lederen var bragt til tavshed, ville bevægelsen hurtigt kunne<br />

knuses. Men denne hensigt holdt de dog omhyggeligt skjult. {MBF 145.2}<br />

Diskussionen skulle finde sted i Baden, men Zwingli mødte ikke op. Zürichs byråd fattede<br />

mistanke om katolikkernes planer, ikke mindst på grund af de kætterbål, der stadig brændte i<br />

de katolske kantoner. Derfor forbød rådet Zwingli at udsætte sig for så stor en risiko. I Zürich<br />

kunne han møde alle de deputerede, kirken ville sende, men at tage til Baden, hvor der for<br />

ganske nylig var blevet udgydt martyrblod, ville være den visse død. Oecolampadius og Haller<br />

blev udset til at repræsentere de reformerte, mens den berømte dr. Eck, som blev støttet af en<br />

skare lærde doktorer og prælater, skulle repræsentere romerkirken. {MBF 145.3}<br />

Skønt Zwingli ikke selv var til stede i Baden, var hans indflydelse umiskendelig. Alle<br />

sekretærer blev udvalgt af katolikkerne, og ingen andre måtte tage notater. Enhver, der gjorde<br />

det, ville blive dømt til døden. Ikke desto mindre fik Zwingli hver dag en omfattende rapport<br />

over, hvad der blev sagt i Baden. En ung studerende, som overværede diskussionen, skrev<br />

hver aften en rapport over de argumenter, der var fremsat i dagens løb. Disse papirer blev<br />

bragt til Zürich af to andre studerende sammen med de daglige breve fra Oecolampadius til<br />

Zwingli. Om natten skrev Zwingli så et brev fuldt af gode råd og forslag, og næste morgen<br />

bragte de unge mænd det til Baden. For at narre de vagter, som stod ved byporten, medbragte<br />

107

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!