Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
til at søge Gud, for at kunne erkende sandheden. Skønt de smigrer sig med at være så oplyste,
er de uvidende både om Skriften og om Guds kraft. For at berolige deres samvittighed, tyr de
til det, der er mindst åndeligt og ydmygende. Hvad de ønsker, er en metode til at glemme
Gud, der skal se ud som en metode til at huske ham. Pavemagten egner sig udmærket til at
opfylde deres ønsker. Den passer for to slags mennesker og omfatter næsten hele verden —
de, der vil frelses ved deres egne fortjenester, og dem, der vil frelses i deres synder. Dette er
hemmeligheden ved denne kirkes magt. {MBF 460.3}
En tid med stort åndeligt mørke har vist sig at være gunstig for pavemagten. Man vil dog
komme til at se, at en tid med stort åndeligt lys er lige så gunstig for dens fremgang. Før i
tiden, da mennesker ikke ejede Guds ord og ikke kendte sandheden, handlede de i blinde, og
tusinder blev indfanget uden at opdage det net, der var spændt ud for fødderne af dem. Nu
lader mange sig blænde af menneskelige spekulationer, „såkaldt videnskab.“ De opdager ikke
fælden og går lige i den, som var de blinde. Det var Guds hensigt, at menneskets intellektuelle
evner skulle anses for en gave fra Skaberen og bruges i sandhedens og retfærdighedens
tjeneste. Men når stolthed og ærgerrighed næres, og man sætter sine egne teorier over Guds
ord, kan oplysning være til større skade end uvidenhed. Derfor vil vor tids falske videnskab,
som undergraver troen på Bibelen, vise sig at have lige så stort held til at berede vejen for
antagelsen af den katolske lære med dens tiltalende former, som uvidenheden havde det i dens
storhedstid i middelalderen. {MBF 460.4}
I de bevægelser, der nu er under udvikling i De forenede Stater for at sikre statens støtte til
kirkens institutioner og skikke, følger protestanterne i katolikkernes fodspor. Ja, mere end det:
de åbner døren for pavemagten, så den i det protestantiske Amerika kan vinde det
overherredømme tilbage, som den har mistet i den gamle verden. Og det, der giver disse
bevægelser endnu større betydning, er den kendsgerning, at deres hovedformål er tvungen
søndagshelligholdelse — en skik, der har sin oprindelse i romerkirken, og som denne kalder
et tegn på sin myndighed. Det er romerkirkens ånd — den ånd, der retter sig efter verdslige
skikke og sætter menneskers traditioner over Guds bud — der gennemsyrer de protestantiske
kirker og forleder dem til at arbejde på samme måde for søndagens ophøjelse, som pavekirken
allerede har gjort det. {MBF 461.1}
Hvis læseren ønsker at kende de midler, der vil blive brugt i den forestående kamp, behøver
han kun at studere beretningerne om, hvilke midler Rom anvendte i samme hensigt i de
svundne tider. Hvis han vil vide, hvordan katolikker og protestanter i forening vil behandle
dem, der forkaster deres dogmer, lad ham da se, hvilken ånd Rom lagde for dagen over for
sabbatten og dens forsvarere. {MBF 461.2}
Kongelige forordninger, almindelige kirkemøder og kirkelige bestemmelser med støtte fra
verdslige myndigheder skaffede den hedenske festdag dens hædersplads i den kristne verden.
Den første offentlige forordning, der indførte søndagen som helligdag, var en lov, der blev
353