Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
kendes, men at den ‘nøjagtige dag og time kender ingen.’ Han siger, at vi ved hjælp af tidernes
tegn skal vide tilstrækkeligt til, at det skal tilskynde os til at berede os for hans komme,
ligesom Noa beredte sig ved at bygge arken.“15 {MBF 288.3}
Angående den almindelige måde at fortolke eller fejltolke Skriften på, skrev Wolff:
„Størstedelen af den kristne kirke er afveget fra Skriftens tydelige lære og følger den samme
fantasifulde metode som buddhisterne, der mener, at menneskenes fremtidige lykke vil bestå
i at bevæge sig rundt i luften. De mener, at når der står jøder, skal det betyde hedninger, når
der står Jerusalem, skal det forstås som kirke, og når der står jorden, betyder det luften; når
der står Herrens komme, opfatter de det som missionsselskabernes fremgang, og når der tales
om at gå op til Herrens hus’ bjerg, mener de, at det betyder et stort metodiststævne.“16 {MBF
289.1}
I de 24 år fra 1821 til 1845 rejste Wolff vidt omkring. Han var i Afrika, hvor han besøgte
Egypten og Etiopien — og i Asien gennemrejste han Palæstina, Syrien, Persien, Bokhara og
Indien. Han besøgte også De Forenede Stater og prædikede på rejsen derover på øen Sct.
Helena. Han ankom til New York i august 1837. Da han havde talt her, prædikede han i
Philadelphia og i Baltimore og tog derfra til Washington. Han siger herom: „Efter
ekspræsident Quincy Adams’ forslag fik jeg efter enstemmig tilslutning tilladelse til at benytte
kongressalen til et foredrag, som jeg holdt en lørdag, hvor alle kongressens medlemmer,
biskoppen af Virginia og gejstlige og borgere i Washington var til stede. Samme ære blev vist
mig af regeringsmedlemmer i New Jersey og Pennsylvanien. For dem holdt jeg nogle foredrag
om min forskning i Asien og om Jesu Kristi personlige herredømme.“17 {MBF 289.2}
Dr. Wolff rejste i de mest uciviliserede lande uden de europæiske myndigheders
beskyttelse. Han mødte mange vanskeligheder og utallige farer. Han blev slået under fødderne
med stokke, sultet, solgt som slave og dødsdømt tre gange. Han blev forfulgt af røvere og var
somme tider nær ved at dø af tørst. Engang blev han frarøvet alt, hvad han ejede, og måtte
vandre flere hundrede kilometer til fods i bjergene, med sneen piskende i ansigtet, og hans
bare fødder blev følelsesløse af at gå på den frosne jord. {MBF 289.3}
Når man advarede ham mod ubevæbnet at færdes mellem vilde, fjendtlige stammer,
svarede han, at han „var vel bevæbnet“ — „bøn, nidkærhed for Kristus og tillid til hans hjælp
var hans våben.“ „I mit hjerte har jeg kærlighed til Gud og til min næste, og jeg har Bibelen i
min hånd.“18Overalt, hvor han kom, medbragte han Bibelen på hebraisk og engelsk. Om en
af sine sidste rejser fortæller han; „Jeg holdt Bibelen åben i min hånd. Jeg følte, at min styrke
lå i denne bog, og at dens kraft ville holde mig oppe.“19 {MBF 290.1}
Således fortsatte han sin gerning, indtil budskabet om dommen var bragt ud til store dele
af jordens beboede egne. Blandt jøder, tyrkere, persere, hinduer og mange andre folkeslag og
racer udbredte han Guds ord på deres eget sprog og forkyndte alle vegne Messias’ kommende
herredømme. {MBF 290.2}
220