Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
mine spægelser snart være endt med døden.“3Som følge af den pinefulde selvtugt mistede<br />
han sine kræfter og kom til at lide af besvimelsesanfald, hvis eftervirkninger han aldrig rigtigt<br />
kom sig af. Men trods alle anstrengelser fandt hans tyngede sjæl ingen fred — og til sidst var<br />
han på fortvivlelsens rand. {MBF 99.4}<br />
Men da alt forekom ham at være tabt, sendte Gud ham en ven og hjælper. Den fromme<br />
Staupitz åbnede Luthers sind for Guds ord og bød ham se bort fra sig selv, holde op med at<br />
tænke på den evige straf og se hen til Jesus, hans tilgivende frelser. „I stedet for at plage dig<br />
selv på grund af dine synder, skal du kaste dig i Frelserens arme. Stol på ham, på hans<br />
retfærdighed og på forsoningen ved hans død. … Lyt til Guds søn. Han blev menneske for at<br />
give dig forvisningen om Guds velvilje. … Elsk ham, som elskede dig først.“4Således talte<br />
dette nådens sendebud. Hans ord gjorde et dybt indtryk på Luther. Efter mange kampe mod<br />
længe nærede vildfarelser lykkedes det ham endelig at gribe sandheden, og hans forpinte sjæl<br />
fandt fred. {MBF 100.1}<br />
Luther blev ordineret til præst og kaldet fra klostret til universitetet i Wittenberg. Her<br />
kastede han sig over studiet af Skrifterne på originalsprogene. Han begyndte at holde<br />
forelæsninger over Bibelen. Davids Salmer, evangelierne og Paulus’ breve blev udlagt<br />
forståeligt for skarer af glade tilhørere. Staupitz, hans ven og overordnede, tilskyndede ham<br />
til at bestige prædikestolen og forkynde Guds ord. Luther tøvede. Han følte sig uværdig til at<br />
tale til folket i Kristi sted. Først efter lang tids kamp gav han efter for sine venners<br />
opfordringer. Allerede nu var han godt kendt med Skriften, og Guds nåde hvilede over ham.<br />
Hans veltalenhed betog hans tilhørere. Den klarhed og kraft, hvormed han fremstillede<br />
sandheden, overbeviste dem, og hans glød og inderlighed gik dem til hjertet. {MBF 100.2}<br />
Luther var stadig en loyal søn af pavekirken og drømte ikke om, at han nogen sinde skulle<br />
blive andet. Guds forsyn førte ham til Rom. Ved Guds forsyn blev han ledet til at besøge Rom.<br />
Han rejste til fods og overnattede undervejs i munkeklostre. I Italien undrede han sig meget<br />
over den pragt og overdådighed, han så. Munkene havde fyrstelige indtægter, boede i<br />
pragtfulde værelser, gik kostbart klædt og spiste overdådigt. Med bange anelser<br />
sammenlignede Luther dette med sit eget livs selvfornægtelse og trængsler. Han kom til at<br />
føle sig dybt forvirret og tvivlrådig. {MBF 100.3}<br />
Da han endelig i det fjerne øjnede byen på de syv høje, kastede han sig dybt bevæget til<br />
jorden og udbrød: „Hellige Rom, jeg hilser dig!“5Han gik ind i byen, besøgte kirkerne, lyttede<br />
til præsternes og munkenes eventyrlige historier og udførte alle de foreskrevne ritualer. Men<br />
alle vegne så han ting, som fyldte ham med forundring og afsky. Han så, at synd og uret<br />
fandtes inden for alle præsteskabets grader. Han hørte sjofle vittigheder fra prælater og fyldtes<br />
med rædsel over deres frygtelige blasfemi, selv under messen. Lige meget hvorhen han vendte<br />
sig, fandt han vanhelligelse i stedet for fromhed. {MBF 100.4}<br />
71
Change language