Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Denne mærkelige mand blev fængslet og pisket, men ikke en klagelyd kom over hans<br />
læber. Når han blev hånet og mishandlet, svarede han blot: „Ve, ve Jerusalem!“ „Ve, ve dens<br />
indbyggere!“ Hans varselsråb tav først, da han blev dræbt under den belejring, som han havde<br />
forudsagt. {MBF 25.4}<br />
Ikke én eneste kristen omkom under Jerusalems ødelæggelse. Jesus havde advaret sine<br />
disciple, og alle, der troede på hans ord, gav agt på det tegn, som han havde lovet dem. „Når<br />
I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der<br />
er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den,“ havde han sagt.41Da<br />
romerne havde omringet byen under ledelse af Cestius og alt syntes klart til stormangreb,<br />
hævede de pludselig belejringen. De belejrede havde opgivet håbet om at gøre virkningsfuld<br />
modstand og skulle netop til at overgive sig, da den romerske general trak sine tropper tilbage<br />
tilsyneladende uden ringeste årsag. Men i sit nådige forsyn ledede Gud begivenhederne til<br />
bedste for sit folk. De ventende kristne havde fået det lovede tegn, og nu fik alle, der ville,<br />
mulighed for at efterkomme Frelserens opfordring. Forholdene blev tilrettelagt således, at<br />
hverken jøderne eller romerne hindrede de kristnes flugt. Da Cestius trak sig tilbage, gjorde<br />
jøderne udfald og forfulgte hans hær, under tilbagetrækningen. Da de to hære var optaget af<br />
at holde hinanden i skak, kunne de kristne forlade byen. På dette tidspunkt var der heller ingen<br />
fare for, at deres flugt ville blive hindret af fjender ude i landet. Under belejringen var jøderne<br />
samlet i Jerusalem for at fejre løvhyttefesten, og de kristne i hele landet kunne derfor flygte<br />
uantastet. Uden tøven bragte de sig i sikkerhed i byen Pella i Perea på den anden side af<br />
Jordan. De jødiske soldater, der forfulgte den romerske hær, kastede sig over dens bagtrop<br />
med et sådant raseri, at romerne var truet af tilintetgørelse. Det var med den største<br />
vanskelighed, at det lykkedes romerne at trække sig tilbage. Jøderne led næsten ingen tab og<br />
vendte sejrsstolte tilbage til Jerusalem med deres bytte; men den tilsyneladende sejr blev kun<br />
til skade for dem. Den opflammede dem nemlig til en hårdnakket modstand mod romerne,<br />
hvilket resulterede i, at den domfældte by blev udsat for usigelige lidelser. {MBF 25.5}<br />
Der skete frygtelige ting i Jerusalem, da belejringen blev genoptaget af Titus. Byen blev<br />
omringet ved påsketid, da millioner af jøder var samlet i den. Der ville have været<br />
levnedsmidler til flere års forbrug, hvis de var blevet opbevaret omhyggeligt; men de var<br />
allerede blevet ødelagt på grund af de stridende parters skinsyge og hævntørst. Indbyggerne<br />
led alle hungersnødens kvaler. Et mål hvede blev solgt for en talent (150 guldmønter).<br />
Hungeren var så frygtelig, at mændene gnavede i læderet på deres sandaler og betrækket på<br />
deres skjolde. Nogle listede sig uden for murene om natten for at samle vilde planter, men<br />
mange blev fanget og dræbt under frygtelige pinsler. Ikke sjældent blev de, der kom tilbage i<br />
god behold, berøvet det, de med så stor fare havde samlet. Magthaverne benyttede de mest<br />
umenneskelige pinsler for at tvinge de nødlidende indbyggere til at udlevere deres sidste<br />
knappe forråd — og ikke sjældent af ellers velforsynede mænd, som blot ville samle forråd<br />
til fremtiden. {MBF 26.1}<br />
14
Change language