Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 18—En amerikansk reformator<br />
En retskaffen, og helt igennem hæderlig landmand, som var kommet til at tvivle på<br />
Skriftens guddommelige autoritet, men som oprigtigt ønskede at kende sandheden, var den<br />
mand, som Gud specielt udvalgte til at lede forkyndelsen af Kristi genkomst. Som mange<br />
andre reformatorer havde William Miller i sin ungdom kæmpet med fattigdom og derved lært<br />
arbejdsomhed og selvfornægtelse. Han kom fra en uafhængig, frihedselskende familie, præget<br />
af udholdenhed og stor patriotisme — træk, der også var fremherskende i hans egen karakter.<br />
Hans far var kaptajn i revolutionshæren, og de trange kår i Millers opvækst kan muligvis<br />
skyldes de ofre, faderen bragte i denne stormfulde periodes kampe og lidelser. {MBF 255.1}<br />
William Miller var sund og kraftig, og allerede i barndommen viste han tegn på en<br />
intelligens ud over det sædvanlige. Dette blev endnu tydeligere, efterhånden som han voksede<br />
til. Han havde en aktiv og veludviklet forstand og en betydelig kundskabstørst. Skønt han ikke<br />
fik en akademisk uddannelse, gjorde hans forkærlighed for at studere og hans<br />
eftertænksomhed og opmærksomme, kritiske indstilling ham til et menneske med sund<br />
dømmekraft og stort overblik. Han var i besiddelse af en uangribelig moral og et<br />
misundelsesværdigt omdømme, idet han var almindeligt værdsat for integritet,<br />
sparsommelighed og menneskekærlighed. Ved hjælp af energi og flid erhvervede han tidligt<br />
kompetencer, men han opretholdt sine studier som hidtil. Han bestred talrige civile og<br />
militære hverv med anerkendelse, og vejen til rigdom og ære syntes åben for ham. {MBF<br />
255.2}<br />
Hans mor var en from og gudfrygtig kvinde, og i sin barndom blev han religiøst påvirket.<br />
Allerede i ungdommen kom han imidlertid i selskab med deister, hvis indflydelse var meget<br />
stor, fordi de for størstedelen var gode borgere og havde en human og menneskekærlig<br />
indstilling. Da de levede midt iblandt kristne institutioner, var deres karakter til en vis grad<br />
formet heraf. De stod i gæld til Bibelen for deres gode egenskaber, som vandt dem agtelse og<br />
tillid — og dog blev disse gode gaver fordrejet, så de kom til at virke imod Guds ord. Ved at<br />
omgås disse venner kom Miller til at dele deres synspunkter. Den almindelige fortolkning af<br />
Skriften frembød vanskeligheder, der forekom ham uoverstigelige; men når han lagde Bibelen<br />
til side, havde hans nye tro intet bedre at byde ham i stedet, og han følte sig langtfra tilfreds.<br />
Alligevel holdt han fast ved disse anskuelser i næsten tolv år. Men da han var 34, blev han<br />
ved Helligåndens påvirkning bevidst om sin tilstand som synder. I sin tidligere tro fandt han<br />
ingen forvisning om lykke og glæde hinsides graven. Fremtiden forekom ham mørk og<br />
uhyggelig. Han fortæller senere om sine følelser i denne periode: {MBF 256.1}<br />
„Tilintetgørelse var en kold og gysende tanke, og slutregnskabet alles undergang. Himlen<br />
var som kobber over mit hoved og jorden som jern under mine fødder. Evigheden — hvad<br />
var det? Og døden — hvorfor var den til? Jo mere jeg spekulerede, des længere kom jeg fra<br />
et resultat. Jo mere jeg tænkte, jo mere usammenhængende blev mine slutninger. Jeg forsøgte<br />
192
Change language