Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
ingen tilbedelse være ham velbehagelig. „For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans<br />
bud.“ „Når nogen lukker ørerne for belæring, vækker endog hans bøn afsky.“9 {MBF 351.3}<br />
Pligten til at tilbede Gud hviler på den kendsgerning, at han er Skaberen, og at alle levende<br />
væsener skylder ham deres eksistens. Hver gang Bibelen omtaler hans krav på ærefrygt og<br />
tilbedelse frem for hedningernes guder, omtaler den samtidig hans skaberkraft. „Alle folkenes<br />
guder er intet værd, men Herren skabte himlen.“10„‘Med hvem vil I sammenligne mig, så vi<br />
skulle være lige?’ siger den Hellige. Løft jeres øjne mod himlen og se! Hvem skabte den?“<br />
„Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden. … Jeg er<br />
Herren, der er ingen anden.“11Og salmisten siger: „Forstå, at Herren er Gud, han har skabt<br />
os, og ham hører vi til.“ „Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for<br />
Herren, vor skaber.“12 Og de hellige væsener, der tilbeder Gud i himlen, giver denne grund<br />
til at tilbede ham: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har<br />
skabt alle ting.“13 {MBF 352.1}<br />
I Åbenbaringen 14 formanes mennesker til at tilbede Skaberen, og profetien åbenbarer en<br />
gruppe, der som et resultat af det trefoldige budskab, holder Guds bud. Et af disse bud peger<br />
direkte på Gud som Skaberen. Det fjerde bud siger: „Den syvende dag er sabbat for Herren<br />
din Gud. … For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de<br />
rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet hviledagen og<br />
helliget den.“14Om sabbatten siger Herren yderligere, at den er et „tegn mellem mig og jer,<br />
så I kan forstå, at jeg er Herren, jeres Gud.“15Og grunden er: „For på seks dage skabte Herren<br />
himlen og jorden, men på den syvende hvilede han og pustede ud.“16 {MBF 352.2}<br />
„Sabbattens betydning som et minde om skabelsen består i, at den stadig fremholder den<br />
sande grund til, at Gud fortjener at blive tilbedt“ — fordi han er Skaberen, og vi tilhører ham.<br />
„Derfor er sabbatten en betydningsfuld del af grundlaget for gudsdyrkelse; for den lærer os<br />
denne store sandhed på den mest overbevisende måde, og det er der intet andet, der gør. Den<br />
sande årsag til at tilbede Gud, ikke blot på den syvende dag, men i al tilbedelse, beror på<br />
forskellen mellem Skaberen og hans skabninger. Denne kendsgerning kan aldrig blive<br />
forældet og må aldrig glemmes.“17Det var for altid at minde mennesker om denne sandhed,<br />
at Gud indstiftede sabbatten i Eden — og så længe den kendsgerning, at han er vor Skaber,<br />
vedbliver at være årsagen til, at vi tilbeder ham, vil sabbatten bestå som et minde og tegn om<br />
skabelsen. Hvis sabbatten var blevet helligholdt overalt, ville mennesker have rettet deres<br />
tanker og kærlige følelser mod Skaberen. De ville have æret og tilbedt ham, og der ville aldrig<br />
have eksisteret en afgudsdyrker, en gudsfornægter eller en vantro. At helligholde sabbatten er<br />
et tegn på loyalitet over for den sande Gud, som „har skabt himmel og jord og hav og kilder.“<br />
Deraf følger, at det budskab, der befaler menneskene at tilbede Gud og adlyde hans bud, først<br />
og fremmest befaler dem at holde det fjerde bud. {MBF 352.3}<br />
270
Change language