Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Men blind og ubønhørlig fanatisme jog enhver dydens forkynder, enhver forkæmper for<br />
orden og enhver ærlig forsvarer af troen bort. De mænd, der ville have gjort deres land berømt<br />
i hele verden, fik valget mellem bålet og landflygtighed. Til sidst var landets ruin fuldstændig;<br />
der var ingen samvittighed tilbage, som kunne forbydes, ingen tro, som kunne slæbes til bålet,<br />
ingen fædrelandskærlighed, der kunne drives i landflygtighed.“27Og revolutionen og alle<br />
dens rædsler blev det skrækkelige resultat. {MBF 225.1}<br />
Efter huguenotternes flugt fulgte almindelig tilbagegang for Frankrig. Blomstrende<br />
fabriksbyer sygnede hen; frugtbare områder blev til ødemarker; åndelig sløvhed og moralsk<br />
forfald fulgte en periode med usædvanlige fremskridt. Paris blev ét stort fattighus. Man<br />
mener, at 200.000 fattiglemmer ved revolutionens udbrud havde krav på kongens<br />
understøttelse. Kun jesuitterne blomstrede i den smuldrende nation. De regerede med<br />
frygteligt tyranni over kirker og skoler, fængsler og galejer. {MBF 225.2}<br />
Evangeliet ville have skænket Frankrig løsningen på alle disse politiske og sociale<br />
problemer, som var for store for gejstlighed, konge og lovgivere og til sidst styrtede landet ud<br />
i lovløshed og ruin. Men under romerkirkens herredømme havde folket mistet Frelserens<br />
velsignede lære om selvopofrelse og uselvisk kærlighed. De var blevet vænnet af med at vise<br />
selvfornægtelse til gavn for andre. Man havde ikke bebrejdet de rige, at de undertrykte de<br />
fattige, som ikke fik nogen hjælp i deres nedværdigelse og trældom. De riges og mægtiges<br />
egoisme voksede til et tyngende åg. Adelens grådighed og lastefuldhed resulterede i en<br />
skånselsløs udsugelse af bønderne. De rige gjorde de fattige uret, og de fattige hadede de<br />
rige. {MBF 225.3}<br />
I mange provinser tilhørte godserne adelen, og de arbejdende klasser var kun fæstere; de<br />
var i godsejernes magt og måtte finde sig i deres urimelige krav. Det var middelstanden og de<br />
lavere klasser, som måtte understøtte kirken og staten og betale høje skatter både til de civile<br />
myndigheder og til gejstligheden. Adelens ønsker var højeste lov; undertrykkerne var<br />
ligeglade, om bønderne døde. — Folket var tvunget til altid at lade godsejerens interesser gå<br />
forud for alt andet. Landarbejderne sled sig syge, men ingen hjalp dem; hvis de dristede sig<br />
til at beklage sig, blev det behandlet med uforskammet foragt. Domstolene holdt altid med<br />
adelen; det var almindelig kendt, at dommerne tog mod bestikkelse; og aristokratiets mindste<br />
luner var lov på grund af den almindelige korruption. Af de skatter, som blev aftvunget den<br />
jævne befolkning — dels af de verdslige myndigheder og dels af gejstligheden — fandt<br />
mindre end halvdelen vej til kongens eller biskoppens skatkammer. Resten blev forødt i et<br />
ryggesløst liv. De mænd, som udsugede deres medmennesker, var selv fritaget for skat, og<br />
loven eller skik og brug berettigede dem til alle offentlige stillinger. De privilegerede klasser<br />
talte ca. 150.000 personer, og millioner af mennesker var dømt til en håbløs og nedværdigende<br />
tilværelse, for at de kunne leve højt (se noter). {MBF 225.4}<br />
168
Change language