Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
hær gjorde atter indfald i Bøhmen. De hussittiske styrker trak sig tilbage og lokkede fjenden<br />
længere og længere ind i landet. Til sidst standsede Prokopius’ hær og gjorde front mod<br />
fjenden for at kæmpe. Korsfarerne, der indså deres fejltagelse, lå i lejr og afventede angrebet.<br />
Endnu inden hussitterne var at se, hørte fjenden lyden af en fremtrængende hær og blev grebet<br />
af panik. Fyrster, generaler og menige kastede deres våben og flygtede i alle retninger.<br />
Forgæves søgte den pavelige gesandt, som anførte hæren, at samle sine panikslagne styrker,<br />
og trods de største anstrengelser blev han revet med af de flygtende. Nederlaget var totalt —<br />
og atter denne gang faldt et vældigt bytte i hussitternes hænder. {MBF 93.2}<br />
For anden gang var en mægtig hær af tapre krigere sendt af Europas mægtigste lande flygtet<br />
uden kamp for de soldater, som forsvarede et lille land, der hidtil havde været svagt. Dette var<br />
en åbenbarelse af Guds magt. Angriberne blev grebet af en overnaturlig frygt. Den Gud, der<br />
styrtede Faraos hær i Det røde Hav, slog Midians hære på flugt for Gideon og hans 300 mand<br />
og på én nat gjorde det af med det stolte Assyriens styrker, havde endnu engang rakt sin hånd<br />
ud for at lamme en undertrykkende magt. „Da skal de gribes af rædsel, hvor de ikke ventede<br />
rædsel, for Gud skal splitte dem.“28Pavekirkens ledere, som ikke længere gjorde sig håb om<br />
at sejre ved magt, søgte til det sidste at benytte sig af diplomati. Der blev indgået et<br />
kompromis, som tilsyneladende skaffede bøhmerne samvittighedsfrihed, men i virkeligheden<br />
forrådte dem i Roms hænder. Bøhmerne havde stillet fire betingelser for at slutte fred med<br />
Rom: Bibelen skulle forkyndes uhindret. Hele menigheden skulle have lov til at nyde både<br />
brød og vin ved nadveren. Modersmålet skulle benyttes ved gudstjenesten. Gejstligheden<br />
skulle udelukkes fra alle verdslige embeder og al verdslig myndighed, og i tilfælde af<br />
forbrydelser skulle de civile domstole dømme både gejstlige og lægfolk. Til sidst gik de<br />
pavelige myndigheder med til, „at hussitternes fire artikler blev anerkendt, men at retten til at<br />
fortolke dem, dvs. forklare deres nøjagtige betydning, skulle tilkomme kirkemødet — med<br />
andre ord paven og kejseren.“29På dette grundlag blev der sluttet en traktat. Ved forstillelse<br />
og svig opnåede romerkirken, hvad den ikke havde opnået ved kamp. Når den selv skulle<br />
fortolke de hussittiske artikler, kunne den fordreje deres betydning, som det passede<br />
den. {MBF 94.1}<br />
Mange i Bøhmen var klar over, at dette var at forråde deres frihed, og ville ikke gå ind på<br />
traktaten. Der opstod en splittelse, som førte til indbyrdes strid og blodsudgydelse. I denne<br />
strid faldt den ædle Prokopius — og bøhmerne mistede deres frihed. Sigismund, der havde<br />
forrådt Huss og Hieronymus, blev nu konge i Bøhmen. Uden hensyn til den ed, han havde<br />
aflagt på, at han ville respektere bøhmernes rettigheder, begyndte han at styrke pavedømmet.<br />
Men han fik ikke megen glæde af dette. Under den lange resultatløse krig var hans hær<br />
svundet ind og hans rigdomme opbrugt. Efter kun et år på tronen døde han, mens hans rige<br />
var på randen af en borgerkrig. Plettet af vanære gik hans navn over i historien. {MBF 94.2}<br />
67
Change language