Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
krav fremstilles for mennesker, opdager de, at det påbyder helligholdelse af den syvende dag.
Og som den eneste udvej til at befri sig for en pligt, som man er uvillig til at opfylde, erklærer
man, at Guds lov ikke mere gælder. På denne måde forkaster man loven og sabbatten
samtidig. Efterhånden som sabbatsreformen går fremad, vil forkastelsen af Guds lov for at
undgå det fjerde buds krav blive næsten verdensomspændende. De religiøse lederes lære har
åbnet vejen for vantro, spiritisme og foragt for Guds hellige lov. Der hviler et frygteligt ansvar
på disse ledere for den syndighed, der findes i den kristne verden. {MBF 472.3}
Og så er det netop disse folk, der hævder, at den fordærvelse, der breder sig så hurtigt, i
høj grad skyldes vanhelligelsen af den såkaldte „kristne sabbat,“ og at en tvungen
helligholdelse af søndagen ville betyde meget for en forbedring af samfundsmoralen. Det er
navnlig i Amerika, dette gøres gældende, da læren om den rette sabbat har været forkyndt i
størst udstrækning her. Her forenes afholdsbevægelsen, en af de vigtigste og mest
fremtrædende moralske reformer, ofte med søndagsbevægelsen, og dens fortalere hævder, at
de arbejder på at fremme samfundets største interesse. Afholdsbevægelsen, som er en af de
mest fremtrædende og betydningsfulde moralske reformer, forener sig ofte med
søndagsbevægelsen. Forkæmperne for den sidstnævnte udgiver sig for at arbejde for
samfundets bedste interesser, mens de, der nægter at slutte sig sammen med dem, erklæres
for fjender af mådehold og reformer. Men det faktum, at en bevægelse, der støtter vildfarelse,
er knyttet til et arbejde, der er godt i sig selv, berettiger ikke fejlen. Vi kan skjule et giftstof
ved at blande det i sund mad, men vi ændrer ikke giften som sådan. Den bliver tværtimod
mere farlig, fordi der er større sandsynlighed for, at den tages uforvarende. Det er et af Satans
påfund at forene løgnen med netop så meget sandhed, at den får et skær af troværdighed. Det
er muligt, at de, der går i spidsen for søndagsbevægelsen, gør sig til talsmænd for principper,
der er i overensstemmelse med Bibelen. Men så længe de stiller krav, der strider mod Guds
lov, kan hans tjenere ikke gøre fælles sag med dem. Intet kan retfærdiggøre, at de tilsidesætter
Guds bud for menneskers forskrifter. {MBF 473.1}
Ved hjælp af de to store vildfarelser: sjælens udødelighed og søndagens hellighed, vil Satan
vildlede menneskene. Mens den første danner grundlaget for spiritismen, skaber den anden
sympati for romerkirken. Protestanterne i De forenede Stater vil være de første til at række
hånden over afgrunden mod spiritismen; de vil række ud over det dybe svælg for at trykke
den romerske magt i hånden, og dette land vil følge i Roms fodspor under påvirkning af det
tredobbelte forbund og træde samvittighedens rettighed under fode. {MBF 474.1}
Idet spiritismen efterligner tidens såkaldte kristendom mere og mere, får den større
mulighed for at bedrage og besnære. Satan er selv gået over til den nye orden. Han vil vise
sig som en lysets engel. Gennem spiritismen udføres mirakler, syge helbredes, og der sker
mange ubestridelige undere. Og da ånderne vil bekende sig til at tro på Bibelen og vise respekt
for kirkens skikke, vil man anse deres gerninger for at være af guddommelig
oprindelse. {MBF 474.2}
362