Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
og Job“ var i landet, så kunne de „så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde søn
eller datter; men ved deres retfærdighed havde de reddet deres eget liv.“10 {MBF 502.4}
Mens vor store ypperstepræst gør soning for os, burde vi derfor bestræbe os på at leve op
til Kristi fuldkommenhed. End ikke i tankerne kunne Frelseren lokkes til at give efter for
fristelse. I menneskehjerterne finder Satan steder, hvor han kan vinde fodfæste; der næres et
syndigt ønske, hvor hans fristelser kan udøve deres magt. Men Kristus sagde om sig selv:
„Verdens fyrste kommer; og i mig kan han intet gøre.“11Satan kunne intet finde i Guds søn,
som gjorde det muligt for ham at sejre over ham. Jesus havde holdt sin fars bud, og hos ham
fandtes der ingen synd, som Satan kunne benytte sig af. Sådan skulle mennesker gerne være
for at kunne udholde trængselstiden. {MBF 502.5}
Det er i dette liv, vi skal rense os for synd ved tro på forsoningen i Kristus. Vor dyrebare
frelser indbyder os til at forene vor svaghed med hans styrke, vor uvidenhed med hans visdom
og vor uværdighed med hans fortjenester. Det er i Guds forsyns skole, vi skal lære Jesu
sagtmodighed og ydmyghed. Herren sætter altid livets sande mål foran os — ikke den vej, vi
selv måtte vælge, og som forekommer os lettere og mere behagelig. Det står til os at
samarbejde med de kræfter, himlen bruger til at tilpasse vor karakter efter det guddommelige
forbillede. Ingen kan ignorere eller udsætte det uden den største fare for sin sjæl. {MBF
503.1}
I et syn hørte apostlen Johannes en høj røst i himlen sige: „Ve over jorden og havet, for
Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort.“12Frygtelige
er de forhold, der fremkalder dette udbrud fra den himmelske røst. Satans forbitrelse vokser,
efterhånden som hans tid løber ud, og hans bedrageriske og ødelæggende værk når sit
højdepunkt i trængselstiden. {MBF 503.2}
Frygtelige, overnaturlige syner vil snart vise sig på himlen — tegn på undergørende
dæmoners virksomhed. Onde ånder vil gå ud til jordens konger og til hele verden for at
bedrage dem og tilskynde dem til at forene sig med Satan i hans sidste kamp mod himlens
styre. Både landenes ledere og deres undersåtter vil blive bedraget af disse ånder. Mennesker
vil stå frem og foregive, at de er Kristus selv og gøre krav på den titel og den tilbedelse, som
tilkommer verdens frelser. De vil udføre underfulde mirakler og påstå, at de har fået
himmelske åbenbaringer, der modsiger Skriftens vidnesbyrd. {MBF 503.3}
Som højdepunktet i det store bedrageri vil Satan selv udgive sig for at være Kristus. Kirken
har længe bekendt sig til at se hen til Frelserens genkomst som opfyldelsen af sit håb. Nu vil
den store bedrager få det til at se ud, som om Kristus er kommet. Forskellige steder i verden
vil Satan vise sig blandt mennesker som en majestætisk, strålende skikkelse, der ligner den
beskrivelse af Guds søn, som Johannes giver i Åbenbaringen 1,13-15. Den herlighed, der
omgiver ham, overgår alt, hvad menneskeøjne hidtil har set. Et triumferende råb lyder overalt:
„Kristus er kommet! Kristus er kommet!“ Folk kaster sig ned og tilbeder ham, mens han løfter
384