Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
synden. I stedet for at rette deres fejl bliver de vrede på dem, der søger at vejlede dem, som<br />
om de var den eneste årsag til deres vanskeligheder. Lige fra den retfærdige Abels dage til<br />
vor tid er den samme ånd blevet udvist mod dem, der vover at fordømme synden. {MBF<br />
401.3}<br />
Satan har forledt menneskene til at synde ved at sætte Guds karakter i et falsk lys — akkurat<br />
som han gjorde det i himlen. Når det lykkes for ham, erklærer han, at Guds uretfærdige forbud<br />
er skyld i menneskenes fald, ligesom de var skyld i hans eget oprør. {MBF 401.4}<br />
Men den evige Gud kundgør selv sin karakter: „Herren, Herren er en barmhjertig og nådig<br />
Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver<br />
skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet.“5 {MBF 401.5}<br />
Ved at udvise Satan af himlen beviste Gud sin retfærdighed og bevarede sin trones ære.<br />
Men da mennesket havde syndet ved at tro på den frafaldne ånds bedrag, viste Gud sin<br />
kærlighed ved at lade sin enbårne søn dø for den faldne slægt. Guds karakter åbenbares i<br />
forsoningen. Korsets vældige vidnesbyrd beviser for hele universet, at det var ganske<br />
uberettiget, at Lucifer gav Guds styre skylden for sin synd. {MBF 401.6}<br />
I striden mellem Kristus og Satan, da Frelseren var her på jorden, blev den store bedragers<br />
karakter afsløret. Intet kunne så fuldstændigt udrydde enhver sympati for Satan hos himlens<br />
engle og hele universets beboere som hans grusomme krig mod verdens frelser. Hele<br />
universets forundring og harme blev vakt af hans gudsbespottelige krav om, at Jesus skulle<br />
tilbede ham, hans himmelråbende dristighed, da han førte ham op på et højt bjerg og på<br />
helligdommens tinde, den ondskab, der lå i hans opfordring til Jesus om at styrte sig ned fra<br />
den svimlende højde, og det aldrig hvilende had, hvormed han jog Jesus fra sted til sted og<br />
fik præsterne og folket til at forkaste hans kærlighed og til sidst råbe: „Korsfæst ham, korsfæst<br />
ham!“ {MBF 402.1}<br />
Det var Satan, der var skyld i, at verden forkastede Kristus. Ondskabens fyrste brugte al<br />
sin magt og list for at tilintetgøre Jesus; for han forstod, at Frelserens kærlighed og<br />
barmhjertighed, hans medfølelse og ømhed viste verden Guds karakter. Satan rejste strid om<br />
hvert eneste krav, som Guds søn fremsatte og fik mennesker til at fylde Frelserens liv med<br />
lidelse og sorg. Den spidsfindighed og falskhed, hvormed han søgte at hindre Jesu gerning,<br />
det had, der kom til udtryk i ulydighedens børns handlinger og hans grusomme beskyldninger<br />
mod ham, hvis liv var præget af en enestående godhed, udsprang af hans ubændige hævntørst.<br />
Misundelsens og ondskabens, hadets og hævntørstens indestængte flammer blev på Golgata<br />
slynget mod Guds søn, mens hele himlen så til i tavs rædsel. {MBF 402.2}<br />
Da det store offer var fuldbyrdet, opsteg Jesus til himlen, hvor han nægtede at tage imod<br />
englenes tilbedelse, før han havde fremsat denne bøn: „Fader. jeg vil, at hvor jeg er, skal også<br />
de, som du har givet mig, være hos mig.“6Med usigelig kærlighed og styrke kom svaret fra<br />
309
Change language