Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
hellig faste, udråb en sørgefest! I skal samle folket og hellige forsamlingen; I skal bringe de
ældste sammen og samle børn og spæde. Brudgommen må forlade kammeret, bruden sit
brudekammer. Mellem forhallen og alteret skal præsterne, Herrens tjenere, græde.“ {MBF
249.4}
„Selv nu siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage!
Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren, jeres Gud! For han er nådig
og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; han kan fortryde ulykken.“52 {MBF 249.5}
For at forberede et folk til at bestå på Herrens dag, skulle et stort arbejde med reformer
gennemføres. Gud så, at mange af dem, som foregav at tro på ham, ikke „byggede på“
evigheden, og i sin nåde ville han sende dem en advarsel, der kunne vække dem af deres
sløvhed og få dem til at forberede sig på Herrens komme. {MBF 250.1}
Denne advarsel finder vi i Johannes’ Åbenbarings 14. kapitel. Her er et trefoldigt budskab,
der forkyndes af engle — og straks derefter kommer Menneskesønnen for at høste „jordens
høst.“ Den første af disse advarsler forkynder den forestående dom. Profeten så en engel flyve
„midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på
jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst:
Frygt Gud og giv ham ære; for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt
himmel og jord og hav og kilder.“53 {MBF 250.2}
Dette budskab erklæres at være en del af „det evige evangelium.“ At forkynde evangeliet
er ikke overladt til engle, men til mennesker. Hellige engle har ledet de store bevægelser for
at frelse mennesker; men selve forkyndelsen er blevet overladt til Kristi tjenere på
jorden. {MBF 250.3}
Gudfrygtige mænd skulle i lydighed mod Guds befalinger og læren af hans ord forkynde
denne advarsel for verden. De havde givet agt på „profeternes tale,“ den „lampe, der skinner
på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.“54De
havde søgt kundskab om Gud mere end skjulte skatte, „for det er bedre at erhverve den end
sølv, og den giver større udbytte end guld.“55Og Herren åbenbarede dem store ting om sit
rige. „De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, gennem sin pagt vejleder han
dem.“56 {MBF 250.4}
Det var ikke de lærde teologer, der havde forståelse for denne sandhed og påtog sig at
forkynde den. Havde de været trofaste vægtere og gransket Bibelen flittigt under bøn, ville de
have vidst, hvilken time på natten det var. Profetierne ville have belært dem om de forestående
begivenheder. Men de indtog ikke en sådan stilling, og budskabet blev forkyndt af mere
ydmyge mænd. Jesus sagde: „I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe
jer.“57De, der vender sig bort fra det lys, Gud har skænket, eller forsømmer at søge det, mens
det er inden for rækkevidde, bliver efterladt i mørke. Men Frelseren siger: „Den, der følger
188