Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
dage, som de 70 uger er en del af. I begge tilfælde var forkyndelsen baseret på opfyldelsen af
hver sin forskellige del af den samme profetiske tidsperiode. {MBF 281.1}
Ligesom de første disciple forstod Miller og hans medarbejdere ikke fuldt ud betydningen
af det budskab, de bragte. Vildfarelser, som havde været etableret i kirken i lang tid, hindrede
dem i at nå til den korrekte fortolkning af et vigtigt punkt i profetien. Skønt de forkyndte det
budskab, Gud havde pålagt dem at bringe verden, blev de skuffede, fordi de misforstod dets
betydning. {MBF 281.2}
Når Miller, som tidligere omtalt, tydede Daniel 8,14: „2.300 aftener og morgener! Derefter
skal helligdommen renses,“ gik han ud fra den almindelige anskuelse, at jorden er
helligdommen og troede, at renselsen af helligdommen var et billede på jordens renselse med
ild ved Herrens genkomst. Da han opdagede, at det var forudsagt, at afslutningen på de 2.300
dage ville indtræffe på et ganske bestemt tidspunkt, drog han derfor den slutning, at dette var
tidspunktet for Herrens genkomst. Hans fejltagelse skyldtes, at han havde godtaget den
sædvanlige opfattelse af, hvad der er helligdommen. {MBF 281.3}
I det symbolske ritual, der var skyggebillede af Kristi offer og præstegerning, var renselsen
af helligdommen ypperstepræstens sidste handling i den årlige tjeneste. Den var afslutningen
på forsoningen — en fjernelse af Israels synder. Den symboliserede den afsluttende del af vor
himmelske ypperstepræsts gerning med at fjerne og udslette sit folks synder, der er nedskrevet
i himlens bøger. Denne gerning rummer både en forundersøgelse og en domfældelse og finder
sted umiddelbart før Kristi genkomst i himlens skyer med kraft og megen herlighed — for når
han kommer, er ethvert menneskes sag afgjort. Jesus siger: „Ja, jeg kommer snart og med mig
min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er.“18Det er denne domshandling, der
foregår lige før genkomsten, som forkyndes i den første engels budskab i Åb 14: „Frygt Gud
og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer.“19 {MBF 282.1}
De, der havde forkyndt denne advarsel, kom med det rette budskab på det rette tidspunkt.
Men ligesom de første disciple forkyndte: „Tiden er kommet, og Guds rige er kommet nær,“
på grundlag af profetien i Daniel 9, uden at lægge mærke til, at Kristi død var forudsagt i det
samme skriftsted, prædikede Miller og hans medarbejdere det budskab, der er baseret på Dan
8,14 og Åb 14,7, uden at opdage, at Åbenbaringen 14 indeholdt flere budskaber, der skulle
forkyndes før Herrens komme. Ligesom disciplene tog fejl med hensyn til det rige, som skulle
oprettes ved afslutningen af de 70 uger, sådan tog adventisterne fejl med hensyn til den
begivenhed, der skulle finde sted ved afslutningen af de 2.300 dage. I begge tilfælde blev
sandheden fordunklet af, at man godkendte eller snarere holdt fast ved almindeligt udbredte
fejltagelser. I begge tilfælde opfyldte man Guds vilje ved at bringe det budskab, han ønskede
forkyndt, og begge blev skuffede, fordi de misforstod budskabet. {MBF 282.2}
Alligevel gennemførte Gud sit eget godgørende formål ved at lade advarslen om dommen
blive givet på netop denne måde. Den store dag var nær, og hans forsyn satte mennesker på
215