Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
område, hvorfra Guds stemme, der lyder som en brusen af mange vande siger: „Det er
sket!“3 {MBF 514.2}
Denne stemme ryster himmel og jord. Der kommer et vældigt jordskælv, „så stort, at der
aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden.“4Det ser ud, som om
himmelhvælvingen åbner og lukker sig. Stråleglansen fra Guds trone synes at bryde igennem.
Bjergene skælver som siv for vinden, og klippestykker spredes til alle sider. Der lyder en
buldren som af en optrækkende orkan. Havet piskes til raseri. Orkanens hylen lyder som
dæmoner på ødelæggelsestogt. Hele jorden hæver sig og svulmer som havets bølger. Dens
overflade brydes op. Selve dens grundvold synes at give efter. Bjergkæder synker sammen.
Beboede øer synker i havet. Havnebyer, der er fordærvede som Sodoma, opsluges af de
rasende bølger. Gud husker det store Babylon og rækker det „bægeret med sin harmes og
vredes vin.“ „Blytung hagl“ vil anrette store ødelæggelser.5Jordens prægtigste byer går til
grunde. De pragtfulde paladser, som verdens stormænd har ødslet deres rigdom på for at
forherlige sig selv, synker i ruiner for deres øjne. Fængselsmure styrter sammen, og Guds
folk, der har været spærret inde på grund af deres tro, sættes i frihed. {MBF 514.3}
Grave åbner sig, og „mange af dem, der sover i jorden,“ vågner, „nogle til evigt liv, andre
til forhånelse, til evig afsky.“6Alle, der er døde i troen på den tredje engels budskab, kommer
herliggjorte frem af gravene for at høre Guds fredspagt med dem, der har adlydt hans lov.
„Også de, som har gennemboret ham,“7de, der spottede og hånede Kristus i hans dødskamp,
og de bitreste fjender af hans sandhed og hans folk opstår for at se ham i hans herlighed og se
hvilken ære, der times de trofaste og lydige. {MBF 515.1}
Endnu er himlen dækket af tykke skyer, men nu og da bryder solen frem og ser ud som
Jahves hævnende øje. Voldsomme lyn springer frem fra himlen og hyller jorden i flammer.
Over tordenens frygtelige larm høres mystiske og frygtindgydende stemmer forkynde
dommen over de gudløse. Ikke alle forstår ordene, men for de falske lærere er de tydelige nok.
De, der kort forinden var så hensynsløse, så pralende og trodsige, så hoverende i deres
grusomhed mod Guds folk, der overholder budene, overvældes nu af bestyrtelse og skælver
af frygt. Deres klageskrig høres over elementernes rasen. Dæmoner erkender Kristi
guddommelighed og skælver for hans magt, mens mennesker grebet af den største rædsel
bønfalder om nåde. {MBF 515.2}
Fortidens profeter så Herrens dag i hellige syner og skrev: „I skal jamre, for Herrens dag
er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.“8„Søg ind mellem klipperne, skjul
dig i jorden i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde! Menneskets stolte blik skal
ydmyges, mænds hovmod skal bøjes; Herren alene er ophøjet på den dag. For Hærskarers
Herre har en dag mod alt stolt og hovmodigt, mod alt knejsende, så det ydmyges.“ „Den dag
skal mennesker tage deres afguder af guld, som de har lavet for at tilbede dem, og kaste dem
hen til spidsmus og flagermus. De skal søge ind i klippespalter og I bjergkløfter i rædsel for
392